GymLife

GymLife er en helt nystartet indsats, som er opstået på baggrund af en survey som GymLife selv har foretaget i 2012, der desværre fremviser negative tendenser for elevers trivsel på gymnasierne.

Tallene viser bl.a. at 25% ofte eller dagligt overvejer at droppe ud, og det er ny overraskende viden for nogle af studievejlederne. Derudover viser surveyen at 40% føler sig regelmæssigt ensomme, 47% føler sig nedtrykte og 30% føler sig ofte stresset.

GymLife vil reagere på disse nedslående resultater med udgangspunkt i to aspekter: når unge får mulighed for rådgivning inden deres problemer vokser sig store, undgår de i flere tilfælde at få alvorligere problemer. Og; trivsel hænger sammen med troen på sig selv, og det er derfor målet at hjælpe de unge til større tro på egne evner og til at skabe trivsel for sig selv.

Indsatsen udvikler derfor en app, som skal fungere som guide til selvhjælp og videre rådgivning for de unge. App’en vil være anonym og bygget op over 3 niveauer: 1. Spørgsmål som besvares anonymt. 2. Refleksion og guide til selvhjælp. 3. Eleven guides videre til frivillige institutioner og organisationer, som kan hjælpe dem uden beregning.

Du kan høre mere om GymLife ved at kontakte Livsmodlab her.