Tæt dialog mellem fonde og civilsamfund mere nødvendig end nogensinde

   

Betingelserne for civilsamfundets indsatser gennemgår for tiden en omfattende forandring, og det økonomiske pres er ikke blevet mindre med nedlæggelsen af satspuljerne. Kombineret med øget kontrol og krav til afrapportering, omfattende krav til forundersøgelser, analyser, dokumentation og effektmålinger samt store forventninger til professionel ledelse og good governance kan det være en stor mundfuld for de små- og mellemstore organisationer. Organisationer, som ikke kan tilbyde samme beredskab som de helt store organisationer kan, men måske kan de noget andet værdifuldt?

Hvad mener fondene? Er der brug for et bredt civilsamfund? Hvis ja, hvordan kan vi så arbejde sammen, så vi får sunde organisationer og mest mulig impact for pengene?

Disse spørgsmål var omdrejningspunktet for debatten, da vi i Netværk for Socialt Ansvar i starten af marts havde inviteret seks af landets store uddelende fonde (Egmont Fonden, Velux Fonden, Den A. P. Møllerske Støttefond, TrygFonden, Tuborgfondet og Oak Foundation) til en dialog med 40 ledere fra de frivillige sociale landsorganisationer, som er medlemmer i netværket.

Formålet med dagen var at debattere konkrete ønsker og forventninger til hvordan fremtidige samarbejder imellem fonde og civilsamfundsorganisationer kan skabe et solidt fundament for stærke og bæredygtige indsatser.

”Vi synes, at dialogen er super vigtig. Når vi forstår hinandens rammevilkår, kan vi bedre arbejde sammen. På dette møde blev det f.eks. tydeligt for organisationerne, hvor forskellige fondene er, samt at langt de fleste rigtig gerne vil samarbejde også med de små- og mellemstore organisationer. Fra den anden side af bordet oplevede fondene, hvordan netværkets organisationer trods deres størrelser, ikke længere kun er ildsjælsdrevne foreninger, men igennem de seneste år har gennemgået en stor forandring hen imod en langt mere professionel tilgang til det at drive frivilligorganisation., siger Thit Aaris-Høeg, adm. direktør i Fonden for Socialt Ansvar.

Tre hovedtemaer blev diskuteret: Finansiering af civilsamfundsområdet, Det gode samarbejde og Tips til ansøgningsprocessen. Debatten kastede en række konkrete gode råd af sig:

Finansiering af civilsamfundsområdet

En central udfordring, der ikke er blevet mindre, er sikringen af driftsmidler. Driftsmidler er primært de midler, som organisationerne bruger på løn, husleje og administration, og som skal til for at sikre den nødvendige og bedst mulige støtte til både de frivillige og de sårbare målgrupper, vi er sat i verden for at hjælpe. De små og mellemstore organisationer har meget små sekretariater, og er derfor billige i drift, men er altså ikke 100% gratis.

Støtte til grundlæggende drift er traditionelt set noget, fondene helst undgår. Men her er der stadig flere, der vover sig lidt længere frem på banen. Fondene gav udtryk for, at de i form af forankringsfaser og længerevarende partnerskaber allerede har bevæget sig ud i at støtte drift – men altid med det mål at skabe en bæredygtig forandring.

Mange organisationer kommer i klemme med nedlægningen af satspuljeordningen, og fondene forventer på den baggrund også et øget antal ansøgninger.

     

 

De gode råd til organisationerne:

  • Finansiel forankring, herunder drift, er en stor udfordring – men dette kan man gå i dialog med fondene om. Både organisationer og fonde er interesserede i langsigtet og bæredygtig forandring.
  • Tænk nyt og kreativt i forhold til drift. Udviklingsprojekter kan indeholde efterfølgende forankringsfaser, der kan laves fælles samarbejde mellem organisationer, fonde og det offentlige, eller der kan indgås længerevarende partnerskaber.
  • Kommuniker og anskueliggør strukturen i organisationen. Udvikling og drift hænger sammen, og de mennesker, der drifter, er ofte også dem, der udvikler.
  • Projekter skal være bygget omkring bæredygtige løsninger. Både organisationer og fonde har derfor gavn af at tænke i organisk udvikling. I den forbindelse er det muligt at tænke i finansieringsforløb fremfor enkeltdonationer alene.
  • Lov ikke mere end I kan holde. Start småt og skalér. Mange fonde vil gerne være med på en større fase to og tre, hvis fase et gik godt.

De gode råd til fondene:

  • Se på de små- og mellemstore organisationer som nogen I kan vokse sammen med til glæde for mange forskellige udsatte. Læg mærke til hvordan mange organisationer er blevet langt dygtigere, og støt den gode udvikling.
  • Tag ansvar for at være med til at skabe en bredde i civilsamfundsorganisationerne. Det giver mulighed for at nå langt flere udsatte målgrupper og giver både unik specialisering og mulighed for innovation.
  • Støt både udvikling og drift.
  • Støt gerne langsigtet.
  • Brug ikke alle midlerne til en snæver strategi, lad noget være tilbage til generel støtte af civilsamfundet.

Det gode samarbejde

   

Fonde og organisationer var enige om følgende:

  • Søg dialogen! Mange fonde har mulighed for at byde ind med rådgivning og sparring, og derved tilpasse forløbet til den specifikke organisation, problemstilling og ide. Og samtidig vil fondene også gerne blive klogere – mindre ærefrygt, mere samtale.
  • Længerevarende partnerskaber kan være en god ide. Men det er vigtigt at overveje, om det er en god løsning at indgå partnerskaber, samt hvilke positive og negative konsekvenser, der er ved dette. Nogle gange kan en donation være bedre på den korte bane.
  • Tænk helhedsorienteret – hav fokus på hele problemstillingen og ikke kun delproblemer Overvej hvilke andre aktører der findes på området, og om det skaber en bedre løsning, hvis flere organisationer, flere fonde og/eller det offentlige går sammen.
  • Evalueringer kan gavne både organisationer og fonde, da de er med til at sikre, at en indsats virker, og at man bruger ressourcerne rigtigt. Men ofte handler civilsamfundets arbejde om relationsskabelse og forandring over en længere periode, hvilket kan være en udfordring at måle på. Gå i dialog om dette og find sammen de bedste modeller.
  • Der findes tusindvis af fonde og organisationer, og der er stor variation imellem dem. Find det gode match, hvor både fondens strategiske fokus og organisationers formål passer sammen.

Tips til ansøgningsprocessen:

  • Få hurtig afklaring på, om idéen har finansieringspotentiale. Flere fonde har i dag simple screeningsprocesser, som hurtigt kan give svar på, om idéen er værd at gå videre med. Brug ikke for mange ressourcer på store ansøgninger og lange indflyvninger, som ender med ikke at blive til noget.
  • Vær helt klar på hvilken problemstilling projektet løser, og hvordan den gør det. Kommuniker dette tydeligt i din ansøgning.
  • Brug både egne og eksterne evalueringer taktisk. Et dataunderbygget projekt står stærkere.
  • Hav fokus på budgettet. For mange fonde er budgettet en rigtig god indikator på, om der er styr på projektet, og om tingene er tænkt helt igennem.
  • Det er idéen, der skal være bærende for projektet, og dette skal skinne igennem. Ansøgninger må gerne have hjerte.
   

Fakta

Fonden for Socialt Ansvar driver ledernetværket Netværk for Socialt Ansvar, hvor 60 mellemstore frivillige sociale organisationer er medlemmer og mødes 3-4 gange årligt til dialog om fælles udfordringer, vilkår på området samt synergier og samarbejder på tværs af såvel organisationer som sektorer. Alle frivillige sociale organisationer er velkomne.