Chef til vores nye indsats Kvinder i Job

Fonden for Socialt Ansvar søger chef til vores nye indsats Kvinder i Job

Har du ambitioner inden for beskæftigelsesområdet, brænder du for at gøre en forskel og har du erfaringer med salg og forretningsudvikling, så er du måske den nye chef for Kvinder i Job.

Har du mod på at stå i spidsen for et nyt tiltag i Fonden for Socialt Ansvar, som involverer tæt samarbejde med kommuner og private virksomheder og som bygger på en social investeringsmodel?

Kvinder i Job er en ny indsats, som skal arbejde med at få indvandrerkvinder i arbejde i hele Danmark. Du kommer til at være en del af et hus med stor erfaring og engagement inden for det sociale område, og vi arbejder målrettet på at bruge hinandens viden og kompetencer på tværs.

Du skal have lyst til at tage livtag med den forretningsmæssige udvikling af Kvinder i Job, og da der er tale om en start up, skal du selv rigtig meget i marken. Det er derfor en fordel, at du har erfaring med at sælge, forhandle og lande aftaler med kommuner og private virksomheder samt at du kan håndtere samarbejdet med offentlige og private partnere samt investorer. Dette kræver en strategisk tilgang, som du sikkert har opøvet gennem dine tidligere erfaringer som leder.

Du skal arbejde med Kvinder i Job og sociale investeringer fra flere vinkler:

  • Som synlig sparringspartner, motivator, sælger og bindeled mellem de forskellige aktører i indsatsen.
  • Som personaleleder for konsulenterne i Kvinder i Job-indsatsen.
  • Som strateg og udvikler.
  • Som en del af vores velfungerende chefgruppe.
  • Som driver – vi søger en ambitiøs chef, der kan motivere, videreudvikle og udbrede kendskabet til Kvinder i Job og i samme åndedrag kan fastholde og tiltrække nye samarbejdspartnere.

Vi forestiller os at:

  • Du har ledelseserfaring og gode administrative evner samt erfaring med drift og økonomi.
  • Du har gennemslagskraft, så du kan give det rette mod- og medspil, uanset hvilket niveau du befinder dig på.
  • Du kan lide at arbejde med mål og målstyring.
  • Du er en erfaren networker og har gode relationer i kommunerne.
  • Du har et godt netværk blandt virksomheder.
  • Du har mange års erfaring med salg og forhandling af samarbejdsaftaler med kommuner.
  • Du har en relevant akademisk/faglig baggrund.

Med reference til direktøren bliver du ansvarlig for salg af beskæftigelsestilbud til kommuner, udvikling af nye forretningsidéer og ledelse af medarbejderne i Kvinder-i-Job indsatsen.

Din daglige arbejdsplads vil være på Bygmestervej i København NV, men da ambitionen er, at Kvinder i Job skal nå ud til en lang række af landets kommuner, skal du være forberedt på en del kørsel rundt omkring i landet.

Du skal være indstillet på at udføre opgaver på både operationelt og strategisk niveau.

Stillingen er normeret til fuld tid og ønskes besat senest den 1. oktober 2019.

Send venligst CV samt ansøgning til adm. direktør Thit Aaris-Høeg senest den 16. august 2019 på thit@socialtansvar.dk.

Der afholdes jobsamtaler uge 34.