Kampagne- og eventkoordinator til ny kampagne Mind The Democracy!

Fonden for Socialt Ansvar søger en erfaren og ambitiøs kampagne- og eventkoordinator, som vil være med til at lande et spændende demokratiprojekt med fokus på debat og gadehøjskole.

Fonden for Socialt Ansvar er en paraplyorganisation for frivillige sociale indsatser, som byder ind med løsninger på en række af samfundets alvorlige problemer. FSA driver blandt andet Bydelsmødre og baba, som bl.a. motiverer forældre med etnisk minoritetsbaggrund til at deltage i deres børns liv og i samfundet generelt.
Vil du være med til under overskriften Mind The Democracy! at skabe en vifte af forskelligartede events fra større lokale events til de helt nære møder mellem mennesker. Events og møder som overrasker, ryster, inddrager, skaber debat og forståelse?
Mind The Democracy! er et nystartet projekt, som inviterer borgere, som står udenfor samfundet indenfor til diskussioner om demokrati og medborgerskab på fx kunstmuseer eller rådhuse. Målet at oplyse om demokrati og medborgerskab og gennem demokratiske processer vise, hvordan man selv kan deltage. Desuden ønsker vi at styrke sammenhængskraften i vores samfund ved at opbygge lokale fællesskaber på tværs af etnicitet, hvor især mødet mellem minoritetsgrupper og majoritet er i fokus.
Som event- og kampagnekoordinator får du ansvaret for at planlægge og gennemføre 5 større lokale events (2 på Sjælland, 3 i Jylland). Du får desuden ansvaret for den kampagne, som følger Mind The Democracy!.

 

Dine primære opgaver vil være at:

  • Planlægning, koordinering og eksekvering af 5 større lokale events i hele Danmark.
  • Tværgående samarbejder i hele landet – både med frivillige og fx museer – omkring de 5 events.
  • Rekruttering af frivillige og sikre deltagere til events og workshops.
  • Udarbejdelse og eksekvering af kommunikationsplaner.
  • Kampagne for Mind The Democracy! og kommunikation for indsatserne generelt på de sociale medier.

 

Din profil:
Vi forestiller os at du:

  • Vi forestiller os at du:
  • Har erfaring med at lede, planlægge, koordinere og gennemføre større arrangementer
  • Har stærke kommunikationsevner, erfaring med at lave kampagner og kommunikation på digitale medier
  • Er skarp til at koordinere og holde overblik over mange opgaver.
  • Er god til at skabe relationer til mange forskellige målgrupper og udviser rummelighed og respekt for mangfoldighed.
  • Er god til at navigere og samarbejde i et tværfagligt miljø med flere forskellige arbejdskulturer.
  • Er nytænkende, løsningsorienteret og ser positivt på udfordringer og trives i en stilling, hvor du hurtigt skal være selvkørende.
  • Er fleksibel og holder hovedet koldt, også i pressede situationer – og så vil det være dejligt, hvis du er ligeså positiv og imødekommende som os andre.
  • Har kørekort

Vi forestiller os, at du har akademisk baggrund og vi lægger vægt på, at du har et solidt teoretisk og eksekverende fundament med masser af ’drive’ og en struktureret tilgang til opgaverne. Du vil indgå i et professionelt team omkring Mind The Democracy!.

 

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt job med stort ansvar i en professionel organisation.
  • Et udfordrende og spændende job, hvor du hvor du er med til at nytænke og finde på løsninger, som skaber forandring.
  • Engagerede søde kolleger og et uhøjtideligt arbejdsklima.

 

Praktisk information

Jobbet er en fuldtidsstilling på 37 timer. Stillingen er tidsbegrænset og ophører 31.12.2020. Arbejdstiden er fleksibel, og du må være indstillet på, at der i mindre omfang vil være arbejde uden for normal arbejdstid.

Løn efter aftale

 

Ansøgningsfrist

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og glæder os til at modtage din ansøgning. Ansøgningsfrist: 1. maj 2019. Samtaler afholdes løbende.


Send din ansøgning til chefen for Bydelsmødre, Mai-Britt Haugaard Jeppesen: mai-britt@socialtansvar.dk

 

Om Fonden for Socialt Ansvar

Baba og Bydelsmødre arbejder med at skabe lokale fællesskaber i udsatte boligområder ved at mobilisere lokale kræfter. Vi har det største landsdækkende netværk inden for forældre med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark. Baba og Bydelsmødre er eksperter i at samle mennesker på tværs af etnicitet, uddannelsesmæssig baggrunde mm og skabe trygge refleksionsrum, som skaber læring og forandring.

Bydelsmødre og baba er indsatser under Fonden for Socialt Ansvar (FSA). FSA er en ikke-erhvervsdrivende almennyttig fond. FSA’s formål er at støtte aktiviteter, der fremmer socialt ansvar i den civile-, private- og offentlige sektor. Indsatsen sker på basis af eksterne bevillinger og donationer, som FSA’s aktiviteter søger, da FSA ikke selv er formuende. FSA's aktiviteter fokuserer på at skabe tryghed, livsglæde og konstruktiv sameksistens, især blandt børn, unge og udsatte grupper, gennem støttende og forebyggende indsatser.


Fonden for Socialt Ansvar har til huse på Bygmestervej 10, 1. sal, 2400 København NV.