Økonomikonsulent

Vi søger en økonomikonsulent til vores ambitiøse økonomifunktion. Du bliver del af vores økonomiteam, som ud over dig består af to kollegaer med hvert deres ansvarsområde.

Vi søger en allround økonomikonsulent, der sammen med resten af økonomiafdelingen vil med på en rejse med fokus på digitalisering og procesoptimering.

Du vil skulle stå i spidsen for egne ansvarsområder, men det er også vigtigt, at du ønsker at spille sammen med resten af teamet. Vi hjælper med glæde hinanden på tværs af primære ansvarsområder, når der er behov for det – vi sætter en ære i at være et team.

Fonden for Socialt Ansvars økonomiafdeling arbejder papirløst. Vi anvender Visma e-conomic platformen med automatiseret dokumenthåndtering. Derudover anvendes Acubiz til afregning af kørsel og udlæg. Vi forventer at benytte Power BI til rapportering.

Opgaverne bliver mangeartede og omfatter allround bogholderi bl.a.:

  • Håndtering af debitorer
  • Håndtering af kreditorer
  • Manuelle og automatiske betalinger
  • Bogføring af banker, samt afstemninger
  • Finansbogføring, hensættelser og periodisering
  • Afstemninger af balancekonti
  • Budgetter for indsatser
  • Årsregnskaber klargøring til ekstern revisor
  • Udarbejdelse af regnskab for vores eksterne kunder
  • Afrapportering til eksterne fonde
  • Økonomisupport til kollegaer på tværs af fonden
  • Håndtering af økonomispørgsmål for lokalforeninger

Om dig:

  • Du har solid hands on-erfaring med bogholderi, revision eller lignende
  • Du har god erfaring med økonomisystemer og Microsoft Office pakken, primært Excel
  • Du interesserer dig for controlling, procesoptimering og digitalisering
  • Du har flair for IT og økonomisystemer
  • Du er udadvendt, struktureret og serviceminded
  • Du er glad og positiv af natur og trives med at have flere opgaver i gang samtidig
  • Du kan formulere dig på dansk i tale og skrift
Ansøgningsfrist

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men venter gerne på den rette, så skynd dig at sende en kort ansøgning og et CV.

Ansøgningsfristen er søndag den 28. august 2022, og vi forventer at afholde samtaler i uge 37 og 38.

Send ansøgning, CV og evt. øvrige relevante dokumenter i en samlet pdf til ana@socialtansvar.dk

Skriv ”Økonomikonsulent til ambitiøs økonomifunktion i emnefeltet”.

Ansættelsesvilkår

Jobbet er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. Der kan forekomme arbejdstid uden for normal kontortid. Løn efter aftale, samt sundhedsforsikring og pensionsordning. Du kan se frem til at blive del af et meget åbent og imødekommende miljø, hvor tillid er et helt afgørende nøgleord.

Stillingen referer til økonomichefen.

Om Fonden for Socialt Ansvar

Fonden for Socialt Ansvar arbejder med frivilligt socialt arbejde på mange niveauer og er platform for en række frivillige sociale indsatser, der byder ind med løsninger på samfundets sociale udfordringer. Vores formål er at igangsætte og drive aktiviteter, der fremmer socialt ansvar i den civile-, private- og offentlige sektor, og vores indsatser sker på grundlag af bevillinger og donationer, da fonden ikke selv er formuende.

Vi bor på Bygmestervej 10, 1. & 3. sal, 2400 København NV.