Studentermedhjælper til Natteravnene

Om stillingen

Natteravnene arbejder for at øge trygheden blandt unge i nattelivet og forebygge kriminalitet og vold. Som studentermedhjælper hos Natteravnene kommer du til at arbejde med en bred vifte af opgaver. Du vil komme til at bidrage til intern og ekstern kommunikation, uddannelsesdage, landsmøder, implementeringen af nyt dokumentationssystem og administrative opgaver.

Natteravnene er i øjeblikket i gang med at styrke vores dokumentationsindsats. Målet er, at vi i endnu højere grad kan påvise effekterne af indsatsen, det vil du bidrage til at realisere. Du vil derudover komme til at sidde med projektstyring, udvikling af nye opkvalificeringstilbud til frivillige, formidling af indsatsen, samt forskellige administrative opgaver.

Du bliver en del af et engageret team, som alle arbejder for Natteravne-indsatsen i Danmark.  Jobbet som studentermedhjælper giver dig en unik mulighed for at komme helt ind i maskinrummet i en NGO og bidrage til at skabe tryghed for unge og mindske risikoen for kriminalitet og vold i nattelivet.

Vi tilbyder en spændende og udviklende arbejdsplads med en stor grad af frihed under ansvar og højt til loftet. Du vil indgå i et dynamisk og levende arbejdsmiljø og bliver en del af Fonden for Socialt Ansvar, som også huser Unge Ravne, Bydelsmødre, Baba, Børns Voksenvenner og en række andre indsatser i Fonden for Socialt Ansvars hub for sociale civilsamfundsorganisationer.

Om dig

  • Du er studerende
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Du er ikke bange for at tage ansvar
  • Du er god til at skabe relationer og elsker at møde nye mennesker
  • Du har lyst til at arbejde med frivillige og skabe motivation og engagement
  • Du er interesseret i at skabe tryghed for unge i nattelivet
  • Du har lyst til at være en del af et større arbejdsfællesskab

 Om stillingen

Ansættelsen er med opstart snarest muligt.
Arbejdstiden er 15-20 timer om ugen. Sammen aftaler vi, hvordan timerne placeres, så de passer ind i dit studieskema og Natteravnenes aktiviteter.

Ansøgningen

Send en motiveret ansøgning og CV til jakob@socialtansvar.dk senest d. 20. marts 2023.
Vi indkalder til samtaler løbende. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du ringe til Jakob Bové på +45 24 24 63 22.

Om os

Natteravnene er en frivillig social indsats under Fonden for Socialt Ansvar. Natteravnenes mission er at være Danmarks største tryghedsskabende og kriminalitetsforebyggende frivilligindsats. Vi engagerer ca. 4000 frivillige over hele Danmark, og Natteravnekonceptet er verdens første franchise-lignende frivilligkoncept.

Fonden for Socialt Ansvar arbejder med frivilligt socialt arbejde på mange niveauer og er en paraplyorganisation for frivillige sociale indsatser, der byder ind med løsninger på en række af samfundets største problemer. Vores mål er at igangsætte og drive aktiviteter, der fremmer socialt ansvar i den civile, private og offentlige sektor. Vores indsatser sker på baggrund af bevillinger og donationer, da Fonden ikke selv er formuende. Fonden for Socialt Ansvar arbejder for at støtte børn, unge og udsatte grupper inden for alle velfærdsområder.

Fonden for Socialt Ansvar har til huse på Bygmestervej 10, 1. & 3. sal, 2400 København NV.

Du kan læse mere om os og vores arbejde på socialtansvar.dk og om Natteravnene på socialtansvar.dk/indsats/natteravnene/