Natteravne fra hele landet deltog årets Landsmøde. Der blev fejret 25 års jubilæum og set på verden i et nyt perspektiv.

I weekenden var næsten 300 frivillige Natteravne fra hele landet inkl. Grønland samlet til vores årlige landsmøde. Det var Natteravnenes 25 års jubilæum, og derfor var der pyntet fra gulv til loft med sølv i ægte sølvbryllupstema.

Indholdsmæssigt var temaet for Landsmødet var, at se verden fra unges perspektiv. Dagen var derfor krydret med workshops og oplæg med udgangspunkt i at se verden gennem unges øjne.

Natteravnene havde besøg af Thomas Mailand Mikkelsen som er efterskolelærer fra Glamsdalens Idrætsefterskole. Han fortalte om, hvordan han oplever unges verden og satte fokus på, hvordan de danner fælleskaber. Desuden fik vi Thomas, Emilie og Nor fra Unge Ravne på scenen, til at fortælle om, hvad der foregår inde på barerne og klubberne i nattelivet. Derudover havde Natteravnene besøg af Rasmus Alenkær, som tog udgangspunkt i “pædagogisk værtsskab”, og hvordan Natteravnene kan bruge det.

Til et sølvbryllup skal der være musik og derfor var både Saskia og Mads fra wearetaker og Nyborg Kulturskole forbi for at give Landsmødet et musikalsk løft.