I Fonden for Socialt Ansvar har vi i mange år gjort opmærksom på sektorens mangel på fast finansiering og har påpeget de meget svære arbejdsvilkår, som usikkerheden fører med sig, men det har været lidt som at slå i en dyne.

Og nu sker der noget, forlyder det. Regeringen er på vej med en grundfinansieringsmodel, og nogle af fondene er begyndt at tale om ”The Nonprofit Starvation Cycle”. Begrebet dækker over, hvordan de sociale organisationer måske får aktivitetsmidler, men ikke får det overhead, som er nødvendigt, for at de rent faktisk kan drive de sociale indsatser. Det resulterer i en udsultning af organisationerne. I Fonden for Socialt Ansvar er vi meget spændte på, hvad resultatet bliver.

Vi håber, at det nybrud, som synes at være på vej, kommer til at ske i en positiv ånd og tilfører området de ressourcer, som er nødvendige, for at vi får skabt et robust civilsamfund. Det får vi brug for i fremtiden, hvor kriserne kommer til at stå i kø, og vi som samfund bliver ramt af alt fra demografiske udfordringer, sociale- og ulighedsudfordringer til migrationsudfordringer, klimaudfordringer og meget andet.

De frivillige organisationer består af en blanding af frivillige og ansatte. Det er vigtigt at forstå, at hvis man skal hjælpe med alvorlige samfundsproblemer og skal drive 5.000 frivillige fremad, som vi gør det i Fonden for Socialt Ansvar, og ovenikøbet skal sikre en stabil og kvalitetssikret indsats i hele landet, så kræver det naturligvis en stærk organisation, som også har helt almindelige medarbejdere, som skal have helt almindelig løn og pension osv.

Jamen kan I så ikke selv tjene jeres egne penge? Det spørgsmål får vi meget ofte, og svaret er, at vi er nonprofit. Vi er sat i verden for at blive støttet og samle penge ind, så vi kan hjælpe så mange udsatte og sårbare mennesker som overhovedet muligt. Vi agerer ganske vist mere og mere på markedsvilkår, som minder om dem, man ser i det private erhvervsliv, men vi er ikke kommercielle forretninger.

Det er supergodt, at nogle organisationer vælger at blive deciderede serviceleverandører til kommuner og regioner, og det er en naturlig udvikling for nogle sociale koncepter, at de holder op med at arbejde frivilligt og i stedet bliver forretninger, som byder på udbud, indgår driftsaftaler eller bliver sociale investeringscases.

Der er masser af social innovationskraft i de frivillige sociale organisationer, og ind imellem udvikles der modeller, som er plug and play for de offentlige institutioner, og som helt oplagt kan drives i en almindelig forretningsmodel. Det, synes vi, er godt. Vi synes til gengæld ikke, det er godt, hvis alle frivillige sociale organisationer skal blive til forretninger. Det tjener ikke det frivillige engagement og de tusindvis af gratis velfærdstimer, som de frivillige leverer sammen med deres landsorganisationer, ligesom innovationskraften risikerer at gå tabt.

Balance, prioritering, respekt og forståelse må være nøgleordene for 2024. Balance mellem opgaver, krav og finansiering. Prioritering af civilsamfundet i de politiske aftaler. Respekt for de titusindvis af frivillige, som bruger deres fritid på at hjælpe andre og for de organisationer, som organiserer og kvalitetssikrer arbejdet. Og sidst men ikke mindst forståelse for civilsamfundets ekstremt vigtige rolle i fremtidens krisesamfund, hvor der bliver brug for alle gode kræfter.

Vi lover, at vi som altid vil gøre vores bedste for at bidrage, og her i årsskriftet kan du læse om, hvordan vi i Fonden for Socialt Ansvar arbejder, og selvfølgelig også om vores gode resultater.

Rigtig god læselyst.