Bydelsmødre er en frivillig social indsats, hvor kvinder med minoritetsbaggrund i samarbejde med kommuner og myndigheder bygger bro til bl.a. isolerede kvinder i udsatte boligområder. Kvinderne uddannes til at tage ansvar for deres liv og til at deltage i samfundet. Og de lærer at gå ud og lære andre kvinder det samme. Og det virker.

30 % af de bydelsmødre, som ikke var i arbejde, før de blev bydelsmor, har fundet job efter endt uddannelsesforløb. Og omkring 80% af de frivillige mødre vurderer, at deres uddannelsesforløb som bydelsmor har haft indflydelse på, at de er kommet i arbejde.

”Jeg havde ikke nogen uddannelse eller noget netværk, da jeg kom til Danmark, men i dag har jeg mit drømmejob. De ord, jeg godt kan lide om Bydelsmødrene, er, at de er brobyggere og rollemodeller. De viser, at når hun kan, så kan jeg også. Det giver motivation,” fortæller Shazia, der i dag selv arbejder hos Bydelsmødre og med sine egne ord gik fra ”køkken til kontor”.

Bydelsmødre rykker på både job og uddannelse

”Det virker, fordi vi tager udgangspunkt i der, hvor kvinderne faktisk er. Vi adresserer både deres bekymringer og ressourcer. De læringsteorier, vi bruger, tager udgangspunkt i, at man starter der, hvor personen er, og bygger videre på det, de allerede ved og kender. Og på den måde opbygges viden, selvtillid, kompetencer og netværk, så de står på et stærkt fundament, når de f.eks. skal søge job eller gennemføre en uddannelse. Undervejs bygger vi bro til jobcenter, skole eller andre aktører, igen for at gøre vejen kortere eller mere direkte ved at skabe forståelse og bygge tillid mellem kvinderne og de forskellige institutioner,” siger Mai-Britt Haugaard Jeppesen, chef for frivilligt socialt arbejde i Fonden for Socialt Ansvar, der driver Bydelsmødre.

Også på uddannelsesfronten rykker Bydelsmødrene. F.eks. har knap 40 % af de frivillige kvinder påbegyndt en uddannelse, efter de er blevet bydelsmødre. Og 63 % mener, at rollen som bydelsmor i høj grad har haft betydning for, at de er begyndt på en uddannelse.

Bydelsmødres effekt er dokumenteret

De positive tal underbygges af en evaluering foretaget af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter i 2021, som viser, at bydelsmødre har cirka fem gange større chance for at komme i uddannelse end andre kvinder fra samme demografiske gruppe, der ikke har taget en Bydelsmødre-uddannelse. Rapporten kan findes her.

”I Bydelsmødre møder vi mange kvinder, der gerne vil i arbejde. Der er motivation, men vejen til job er svær for dem at gennemskue. De har tit en følelse af, at de ikke kan bidrage med noget, de er usikre på, om de har de rette kompetencer, og de har ikke et netværk, der kan hjælpe dem. Bydelsmødre-indsatsen svarer på præcis de problemer. Vi opbygger netværk, danskfærdigheder og kvindernes selvtillid som mennesker, der kan bidrage til fællesskabet. Og så får kvinderne troen på, at de sagtens kan fungere på en arbejdsplads,” siger Mai-Britt Haugaard Jeppesen.

I det hele taget har beskæftigelsen blandt kvinder fra ikke-vestlige lande ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd taget et kvantespring på over syv procentpoint på få år. Der er altså et stort potentiale for samfundet – og for kvinderne.

Blandt andet viser en undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv i 2022 blandt landets kommunaldirektører, at ni ud af ti kommunaldirektører oplever, at mangel på arbejdskraft er en væsentlig barriere for at opretholde kvaliteten i ældreplejen her og nu.

Derfor er der god grund til at fokusere på minoritetskvindernes potentiale og til at fejre fremgangen.