I Fonden for Socialt Ansvar driver vi 15 frivillige sociale indsatser, der hver dag gør en forskel for samfundets sårbare og udsatte. Vi har 5.000 frivillige, der når ud til titusindvis af mennesker i vores samfund, der har brug for støtte, hjælp og netværk.
Derfor gør det os enormt stolte og glade, når vores frivillige bliver anerkendt for deres store arbejde af andre aktører deres lokalområder.
Priserne er vundet af forskellige frivillige sociale indsatser. Målgrupperne og metoderne i frivilligindsatserne er forskellige. Men fælles er, at de frivillige gør en stor forskel for udsatte og sårbare børn, unge og familier i deres lokalområder, der har brug for en ekstra hånd i ryggen, netværk, omsorg fra en frivillig, en der lytter og er tålmodig eller helt enkelt bare er der.
Vi ønsker stort tillykke med den velfortjente anerkendelse til alle!
Se listen af priser og anerkendelser vores frivillige indsatser har modtaget indtil videre i 2023 her:
Læsehunde
- Læsehundene i Svendborg: GF Fyns Ildsjælepris (uddelt af GF Fyn)
2 Timer om Ugen
- Pia Sigmund: Stjernen (gives til en enkelt person for en ekstraordinær og vedholdende frivillig social indsats i Odense) (uddelt af Odense Kommune)
- 2 Timer om Ugen Esbjerg: Frivillighedsprisen (uddelt af Esbjerg Kommune)
Natteravnene
- Natteravnene Grindsted: Årets Sociale forening (uddelt af Billund Kommune)
- Natteravnene Esbjerg: Frivillighedsprisen (uddelt af Esbjerg Kommune)
- Natteravnene Aalborg: Nordjyske Banks foreningspris (uddelt af Nordjyske Bank)
- Else Binderup, Natteravnene i Greve: Greves frivilligpris (uddelt af Greve Kommune)
Baba
- Baba Viborg: Sct. Georg Prisen 2023 (uddelt af Sct. Georg Gilderne i Viborg)
Bydelsmødre
- Bydelsmødrene i Nivå-Kokkedal: Fredensborg Frivilligcenters Ildsjælepris (uddelt af Fredensborg Frivilligcenter)
- Bydelsmødrene i Ringsted: Årets Brobygger 2023 (uddelt af Center for Dialogkaffe)
- Randa Radwan, Bydelsmor i 8220: Årets Ildsjælepris (uddelt af Samvirket for Gellerup og Toveshøj)
- Stafet mod Børnefattigdom (uddelt af Netværket “Børn i fattigdom? Nejtak!”)
Foto: Esbjerg Kommune