Antallet af ældre med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark stiger væsentligt. F.eks. vil hver femte borger over 65 år have etnisk minoritetsbaggrund i 2024 i Københavns Kommune.

Den demografiske udvikling er ikke uden udfordringer.

For ti procent af de 66-79-årige med ikke-vestlig baggrund oplever ensomhed – mere end dobbelt så mange som blandt etnisk danske ældre, og tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at minoritetsetniske ældre oftere lever med kroniske sygdomme og dårlig mental trivsel.

Det stiller krav til fremtidens sundheds- og velfærdstilbud, som bør udvikles, så de i højere grad kan rumme og imødekomme denne ældregruppe.

Der er i dag en tendens til at ældre med etnisk minoritetsbaggrund gør mindre brug af tilbuddene end ældre med etnisk dansk baggrund. Det skyldes ikke, at tilbuddene ikke findes, men at broen derhen mangler.

For mange ældre med etnisk minoritetsbaggrund er økonomien desuden en afgørende barriere. De fravælger fysioterapi, medicin og hjælpemidler, fordi de tror, egenbetalingen er for dyr, eller fordi de ikke ved, hvordan de får adgang til tilbuddene gennem f.eks. henvisning fra deres egen læge. For flere i ældregruppen er økonomien også en begrænsning for at deltage i klubber, tage på ture eller at opsøge andre ældretilbud med egenbetaling.

Fællesskaber som forandringsmotor for ældres trivsel

I Sesam arbejder vi målrettet med at oplyse ældre med minoritetsbaggrund om deres rettigheder og muligheder i det offentlige system.

Gennem både ældre- og pårørendegrupper styrker vi tilliden til systemet, fremmer en tidligere opsøgning af hjælp og støtter i brugen af eksisterende tilbud som f.eks. kommunernes etniske ressourceteams.

I vores ældrefællesskaber arbejder ud fra en en grundlæggende præmis: At meningsfuldt samvær er forudsætningen for, at viden, støtte og sundhedstilbud bliver relevante og tilgængelige.

I praksis ser vi, at det relatonelle rum er afgørende for ældre, der har levet med isolation og lav systemtillid. De har brug for et sted at høre til. Et fællesskab, og hvor det relationelle rum giver tryghed nok til at begynde at orientere sig i sine handlemuligheder.

Når de ældre oplever tryghed og meningsfuldt samvær – f.eks. gennem museumsbesøg eller kanalrundfarter – bliver information og sundhedstilbud relevante og tilgængelige. Det gør det lettere at tage imod støtte, at møde op i et genoptræningscenter, at stille spørgsmål om demens, diabetes eller hjælpemidler, fordi man ikke står alene med sin usikkerhed. Og det gør det mere sandsynligt, at den viden og de sundhedstilbud, som allerede eksisterer, også bliver brugt af denne ældregruppe.

Sesams ældrefællesskaber mindsker ensomhed, øger handlekraften og skaber ejerskab hos de ældre, der tager ansvar for egen og andres trivsel, rækker ud og opmuntrer hinanden – og dermed bliver det nemmere at tage imod støtte og anvende eksisterende sundhedstilbud.

Tværsektorielt samarbejde er en vigtig del af løsningen

Det kræver samarbejde, tid og viden at nå de grupper, der ikke selv tager det første skridt, og det kan kræve særlige greb at opnå kontakt og tillid, når der er sproglige, kulturelle og/eller sociale barrierer.

Her bliver samarbejdet mellem civilsamfundsindsatser og kommuner særligt vigtigt, og det er her, at Sesam og vores viden om og adgang til gruppen af minoritetsetniske ældre kommer til sin ret.

Vi kan være broen mellem minoritetsetniske ældre, deres pårørende, relevante ældretilbud og kommunale fagpersoner, og vi har allerede gode erfaringer fra samarbejde med kommunale ældreindsatser, som ønsker hjælp eller rådgivning ift. at nå den voksende gruppe af ældre med etnisk minoritetsbaggrund.