Danske kommuner møder i stigende grad ældre med minoritetsbaggrund og deres pårørende. Det kræver nye måder at samarbejde og kommunikere på for at sikre lige adgang til støtte og omsorg og lette fagpersoners arbejde med at inkludere minoritetsetniske ældre i eksisterende ældretilbud.

Gruppen af ældre med etnisk minoritetsbaggrund vokser i Danmark. Det betyder, at kommunerne i den nærmeste fremtid vil møde flere ældre med etnisk minoritetsbaggrund og deres pårørende – og de udfordringer, som det kan medføre.

"Jeg ved, at målgruppen skal gribes an på en anden måde, som kræver, at man sætter sig ind i måden at formidle og forbinde på"
Heidi Gran Hansen, demensvejleder i Slagelse Kommune

I 2022 udgjorde indvandrere 5,5 % af ældregruppen over 65 år i Danmark – og andelen forventes at vokse til 7,2 % i 2030. Det er især andelen af ikke-vestlige flygtninge og indvandrere, der forventes at stige fra at udgøre 2,7 % af de ældre i Danmark i 2022 til 4,3 % i 2030 (Udlændinge- og Integrationsministeriet, 2022). 

Samtidig viser undersøgelser, at ældre med etnisk minoritetsbaggrund oftere oplever ensomhed end majoritetsbefolkningen. Blandt ældre med ikke-vestlig baggrund oplever 10 % ensomhed mod 4 % blandt ældre med dansk baggrund (DRC, 2022).

For ældre med etnisk minoritetsbaggrund kan sproglige barrierer og manglende kendskab til rettigheder og muligheder gøre det svært at finde vej i de kommunale tilbud. For pårørende handler udfordringerne ofte om at balancere familiens forventninger med mødet med kommunen. Og for fagpersoner kræver det nye kompetencer at skabe tillid og tilpasse indsatsen til forskellige kulturelle forståelser af omsorg og ansvar.

”Som demensvejleder arbejder jeg tæt på ældre med etnisk minoritetsbaggrund og deres familier – og jeg ved, at målgruppen skal gribes an på en anden måde, som kræver, at man sætter sig ind i måden at formidle og forbinde på,” siger Heidi Gran Hansen, demensvejleder i Slagelse Kommune. 

Pårørende er en vigtig aktør for et godt ældreliv i Danmark 

Et godt samarbejde mellem pårørende og kommunale fagpersoner på ældreområdet er vigtigt for at sikre, at ældre med etnisk minoritetsbaggrund trives og har adgang til den støtte, de har behov for. På grund af bl.a. kulturelle, sproglige og systemiske barrierer kan adgangen til og udbyttet af ældretilbud ofte være udfordret for ældre med etnisk minoritetsbaggrund. Her er de pårørende et vigtigt bindeled mellem de ældre og kommunen for at opdyrke tillid mellem deres ældre og fagpersoner i kommunerne. 

Et godt samarbejde kan dog godt være vanskeligt at opbygge, og både pårørende og fagpersoner kan opleve udfordringer i mødet med hinanden, selvom der er et fælles ønske om et godt samarbejde om at hjælpe de ældre til det bedst mulige ældreliv i Danmark. 

Dialog som metode 

Gennem vores indsats Sesam arbejder vi med at bygge bro mellem myndighederne og de ældres pårørende. Det sker med udgangspunkt i dialog og lokale partnerskaber, hvor pårørende og fagpersoner kan mødes i øjenhøjde og få en bedre forståelse for hinanden.

Sesam har været en vigtig samarbejds- og sparringspartner med stor erfaring i at bygge bro til etniske minoritetsborgere, som ellers kan være svære at nå.
Heidi Gran Hansen, demensvejleder i Slagelse Kommune

En af de metoder, som Sesam bruger for at styrke sparring, videndeling og samarbejde er dialogmøder. Her samles pårørende til ældre med etnisk minoritetsbaggrund og en kommunal fagperson inden for et bestemt område. Mødet begynder med, at de pårørende fortæller om deres oplevelser og forventninger til det offentlige system; hvad de tror, kommunen kan, og hvad de frygter eller håber på. Derefter er det fagpersonens tur til det samme. 

Mange pårørende til ældre med etnisk minoritetsbaggrund føler et stort ansvar for at samarbejdet mellem deres familiemedlemmer og det offentlige lykkes, og kan være usikre på, hvordan de bedst støtter deres ældre familiemedlemmer uden at svigte hverken de ældres forventninger eller de krav, der stilles i mødet med kommunen. 

For fagpersoner er udfordringen ofte, at de vil gerne hjælpe, men kan være i tvivl om, hvordan de bedst rækker ud uden at virke påtrængende eller at bryde tilliden med både pårørende og ældre. 

Når både pårørende og fagpersoner har delt deres tanker, skiftes parterne til at bekræfte eller afkræfte de antagelser, der kommer frem. Samtalen bliver et trygt rum, hvor begge parter kan stille spørgsmål, nuancere misforståelser og udforske, hvordan samarbejdet kan styrkes, samt komme med hver deres bud på, hvordan man løser konkrete udfordringer i mødet med hinanden. 

Til dialogmøderne fungerer Sesam som en neutral tredjepart – en brobygger mellem familie og system. 

”Sesam har været en vigtig samarbejds- og sparringspartner med stor erfaring i at bygge bro til etniske minoritetsborgere, som ellers kan være svære at nå. Samarbejdet giver både videndeling og tryghed – og det gør det langt nemmere for os som kommune at træde ind i feltet sammen med erfarne mennesker. Det er et stærkt eksempel på, hvordan civilsamfund og kommune kan løfte en fælles opgave sammen til gavn for borgerne og pårørende,” siger Heidi Gran Hansen. 

Samarbejde og forståelse er nøglen til et ældreområde, der rummer alle 

Vores erfaringer, fra alle de kommuner vi samarbejder med, fortæller os, at fagpersoner og pårørende ønsker det samme, nemlig at ældre med etnisk minoritetsbaggrund skal trives og have adgang til den støtte, de har behov for. 

Dialogmødet er derfor en god metode til at tale det fælles ønske frem og lægge grundstenene til, at kommunerne får ny viden, som kan bruges til at tilpasse ældretilbuddene til en mere mangfoldig befolkning, til at, de pårørende oplever, at deres behov bliver taget alvorligt, og til, at de ældre mødes af et ældreområde, som i højere grad kan imødekomme deres støttebehov.