Stratu
Et samarbejde om øget digitalisering
“I Stratu tror vi på mennesker. Vi tror på den enkeltes udvikling, og vi vil gerne bidrage til at løse nogle af samfundets helt konkrete sociale udfordringer, men for at være helt ærlige, så ved vi langt mere om IT- og Cloud-strategi, end om hvordan man løser samfundets sociale udfordringer.
Derfor samarbejder vi med Fonden for Socialt Ansvar, og vi har tillid til, at deres frivillige ildsjæle kan gøre en kæmpe forskel gennem sociale initiativer som Natteravnene, Bydelsmødre, Baba, 2 timer om ugen og En Håndsrækning.”
Jeppe Klestrup, Founder og CEO hos Stratu
Styrket digitalisering frigiver ressourcer
Stratu har indgået et vigtigt partnerskab med Fonden for Socialt Ansvar om levering af it-support. Samarbejdet omfatter teknisk support på Microsoft-produkter og -tjenester, printeropsætning og IT-sikkerhed. Partnerskabet er en central del af Fonden for Socialt Ansvars fokus på at styrke digitalisering i organisationen, der bl.a. skal bidrage til at frigive ressourcer i de frivillige sociale indsatser, så de kan bruge tiden på at hjælpe sårbare og udsatte.