For at sikre, at fædrene ikke får følelsen af en løftet pegefinger ved at gæsten fra ‘systemet’ holder oplæg, er vi kommet frem til en anderledes dialogmetode. Hos os stiller vi spørgsmål, og lader fædrene svare først. Gæsten får dermed en anderledes rolle end normalt, når vedkommende først bliver sat til at lytte. Det giver gæsten mulighed for at få øje på fædrenes ressourcer og motivation i forhold til deres børn.

Det betyder ikke, at gæsten ikke er bidragsyder. Det betyder blot, at gæsten må være lidt tålmodig med at få lov til at komme med sin faglige viden, til efter fædrene har vidensdelt. Det bevirker, at de frivillige og gæsten oplever en mere ligeværdig situation, når de i fællesskab til sidst i mødet skal løse dilemmaer, som vanskeliggør samarbejdet mellem fædre og ‘systemet’.

Metoden gør det til en fed oplevelse for alle involverede. Fædrene bliver hørt og anerkendt, gæsten (systemet) opdager fædrenes ressourcer og bliver klogere på, hvordan de ressourcer kan anvendes, samtidig med at nye løsninger på vanskelige problemstillinger kan findes.

Se video om dialogmødet

Fædrenes egne visioner er drivkraften

Vi mener det, når vi siger, at vi ønsker at skabe forandring. Vi er ikke i mål, før vores frivillige er klædt på til at skabe positiv forandring hos sig selv, i familien, hos andre fædre og i lokalsamfundet – til gavn for børnene.

For at nå dertil arbejder vi visionært og giver de frivillige værktøjer til at skabe forandring hos sig selv og andre. Fædrene bruger de værktøjer til at komme i mål med deres visioner og bruger efterfølgende de samme metoder til at skabe forandring hos andre fædre i deres netværk/boligområde.