Børnebeskyttelsespolitik
Fonden for Socialt Ansvars børnebeskyttelsespolitik
Fonden for Socialt Ansvar arbejder med udgangspunkt i FN’s Børnekonvention, der i artikel 54 definerer barnets rettigheder.
Fonden for Socialt Ansvars børnebeskyttelsespolitik omfatter alle ansatte i Fonden for Socialt Ansvar, bestyrelsesmedlemmer, frivillige, praktikanter, konsulenter og andre, der repræsenterer organisationen.
Børnebeskyttelsespolitikken læner sig op ad den globale SCI Policy: Child Safeguarding , som gælder for alle indsatser under Fonden for Socialt Ansvar.
Fonden for Socialt Ansvars børnebeskyttelsespolitik dækker alle former for overgreb på børn: seksuelle overgreb, psykiske, fysiske og følelsesmæssige krænkelser, omsorgssvigt og enhver form for udnyttelse.
Formålet med politikken
Fonden for Socialt Ansvars børnebeskyttelsespolitik har til formål at understrege og skabe rammer for det individuelle og fælles ansvar, det er at sikre, at Fonden for Socialt Ansvar er en børnesikker organisation, hvor de børn og unge, der er i kontakt med fonden og indsatserne kan føle sig sikre og i trygge hænder, hvor de trives og ikke udsættes for nogen former for omsorgssvigt eller overgreb, hverken fysisk eller psykisk.
Sådan sikrer Fonden for Socialt Ansvar børnene
Fonden for Socialt Ansvars børnebeskyttelsespolitik tager udgangspunkt i barnet og den unge. Fonden for Socialt Ansvar definerer et barn som enhver person under 18 år (jf. FN’s Børnekonvention fra 1989).
Fonden for Socialt Ansvar har defineret fire særlige opmærksomhedsområder:
Oplysning
Alle ansatte og frivillige skal være særligt opmærksomme ved mistanke om, at børn bliver udsat for mishandling, omsorgssvigt, vold, seksuelle overgreb eller andre risici. Herunder også brug af foto uden tilladelse eller anden krænkende adfærd. Alle ansatte og frivillige er oplyst om, at de ifølge loven har skærpet indberetningspligt.
Fonden for Socialt Ansvar sikrer derfor, at børnebeskyttelsespolitikken er tilgængelig og kendt af alle ansatte og frivillige.
Forebyggelse
Gennem oplysning og god praksis skal alle ansatte og frivillige være opmærksomme på, hvordan de kan minimere risici for børn.
- Fonden for Socialt Ansvar indhenter, i overensstemmelse med lovgivningen på området, børneattester på alle medarbejdere og frivillige, der gennem deres arbejde for Fonden for Socialt Ansvar har direkte interaktion med børn og unge under 15 år.
- Alle medarbejdere og frivillige introduceres til Fonden for Socialt Ansvars børnebeskyttelsespolitik.
- Fonden for Socialt Ansvar sikrer information til relevante samarbejdspartnere om børnebeskyttelse.
Rapportering
Alle ansatte og frivillige skal være klar over, hvilke skridt der skal tages, hvis der er mistanke om, at børn udsættes for mishandling, omsorgssvigt, vold, seksuelle overgreb eller anden krænkende adfærd. Samtlige medarbejdere, frivillige og andre repræsentanter for Fonden for Socialt Ansvar skal derfor altid gøre opmærksom på en eventuel bekymring i forhold til andres adfærd, der involverer børn. Først og fremmest til Fonden for Socialt Ansvar, og hvis relevant herudover til politi og/eller sociale myndigheder.
Det er chefen for afdelingen Frivilligt Socialt Arbejde, direktør Mai-Britt Haugarrd Jeppesen, der har som ansvarsområde at modtage og håndtere eventuelle situationer, der bryder børnebeskyttelsespolitikken. Kontakt Mai-Britt på mai-britt@socialtansvar.dk
Reaktion
Alle ansatte og frivillige skal være opmærksomme på, at Fonden for Socialt Ansvar handler, hvis der opstår mistanke om mishandling, omsorgssvigt, vold, seksuelle overgreb eller anden krænkende adfærd.
Det betyder blandt andet, at overtrædelse af Fonden for Socialt Ansvars børnebeskyttelsespolitik og retningslinjer kan have ansættelsesretlige konsekvenser for medarbejdere, og kan i forhold til frivillige føre til bortvisning.
På den måde udøver Fonden for Socialt Ansvar omsorgspligt over for de børn, hvis liv fonden kommer i kontakt med. Og fonden sikrer, at børn, imens de er i kontakt med fondens indsatser og medarbejdere, kan være sikre og trygge, samt at de bliver respekteret og beskyttet mod risici.