Ruge­kassen

Kom i Rugekassen

Vi arbejder hele tiden på at skabe konkrete løsninger på sociale udfordringer og på at skabe en mere bæredygtig frivillig social sektor. Det arbejde styrker vi ved at invitere nye indsatser og foreninger, der har lyst til at blive en del af den vision, med i fondens fællesskab.

Vi er på udkig efter ambitiøse frivillige sociale indsatser med et stærkt koncept, der har lyst til at blive en del af et større fællesskab og indgå som en indsats i fonden med DNA’et i behold og på linje med vores eksisterende indsatser, der i dag bl.a. tæller Bydelsmødre, Baba, 2 Timer Om Ugen og Natteravnene.

Vi tror på, at vi står stærkere, når vi arbejder sammen for at løse sociale udfordringer. Og som indsats i fonden vil I blive del af en voksende og visionær organisation med en klar strategi for et stærkere civilsamfund.

Bliver I en indsats i Fonden for Socialt Ansvar vil I kunne drage nytte af fondens mangeårige erfaringer med at udvikle, drive og skalere frivillige sociale indsatser og et omfattende netværk både i og uden for den sociale sektor. I vil kunne trække på fælles administration, fundraising og kommunikation, og I får adgang til værdifuld faglig sparring med fondens dygtige medarbejdere og en kompetent ledelse, så I kan holde fokus på jeres kerneopgave.

Hvem søger vi?
I Fonden for Socialt Ansvar har vi ikke en præcis formel for hvilke indsatser, der kan optages i fonden. Vi søger både større og mindre indsatser. Det vigtige for os er, at I har vist en effekt og har ambitioner om at vokse. I kan også allerede være landsdækkende, og i stedet være på udkig efter nogen, der kan hjælpe jer med at indfri andre ambitioner.

Det er dog et krav, at I er båret af frivillighed og har vist, at I kan skabe en forandring for målgruppen og samfundet. Der skal være et reelt potentiale til at skalere indsatsen, og I skal have et økonomisk ståsted, f.eks. en igangværende bevilling, som vi kan bygge videre på ved et eventuelt optag.

Ansøg om at komme i et rugekasseforløb
Gennem et afklaringsforløb i Rugekassen sikrer vi en god proces for et eventuelt optag, hvor vi lærer hinanden rigtig godt at kende og sikrer grundlaget for, at vores gensidige forventninger og jeres ambitioner og drømme kan blive mødt og opfyldt.

Udfyld ansøgningsskema til højre for at komme i betragtning til et afklaringsforløb i Rugekassen hos Fonden for Socialt Ansvar. Der er løbende ansøgning.

Ansøgningsskema til Rugekassen

Download ansøgningsskemaet på linket. Sammen med ansøgningsskemaet vil vi gerne modtage andre relevante dokumenter som f.eks. årsberetning, forretningsplan, vedtægter, organisationsdiagram, dokumentation af indsatsens effekt, evaluering m.m.

Ansøgningen skal sendes til camilla@socialtansvar.dk

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om Rugekassen, eller har du spørgsmål til ansøgningsskemaet? Du er altid velkommen til at kontakte chef for programudvikling Mikkel Hyldebrandt Jensen.

Mikkel Hyldebrandt Jensen

Telefon: 2130 6085

De støtter Rugekassen

Lauritzen Fonden
Oak Foundation Denmark
Socialstyrelsen