Sesams metode er centreret omkring samarbejde, fællesskaber og dialog, hvilket sikrer, at minoritetsetniske ældre og deres pårørende aktivt involveres i udviklingen af indsatsens initiativer og rammer, så de imødekommer deres behov og udfordringer.
Sesam skaber trygge og inkluderende fællesskaber for ældre og deres pårørende, hvor sociale interaktioner muliggør deling af erfaringer, viden og ressourcer. Alle Sesam fællesskaberne bygger på principper som tidligt ejerskab, aktiv involvering og anerkendelse af forskelligheder.
Sesam samarbejder tæt med fagpersoner inden for ældre- og pårørendeområdet. I samarbejdet med ældre og pårørende skabes der dialog om, hvordan deres tilbud kan understøtte forskelligartede behov og sikre bedre inklusion. Fagpersonerne får indsigt i de behov og udfordringer, som minoritetsetniske ældre og pårørende oplever, hvilket gør dem i stand til at tilpasse deres tilbud og praksis, så de bliver mere relevante og nyttige for flere borgere i Danmark.