Natteravnene Hornslet
Kontaktinformationer
Bliv Natteravn
Hvad er Natteravnene?
Hvilken forskel gør Natteravnene?
Indsatsens metode
For at blive en frivillig i Natteravnene skal du udfylde en formular, hvor du blandt andet fortæller, hvorfor du gerne vil være Natteravn.
Derefter vil du blive kontaktet af lokalforeningen.
Bliv Natteravn her.
Natteravnene er frivillige, ansvarlige voksne, der tager et lokalt socialt ansvar ved at skabe tryghed for unge i nattelivet. De møder de unge i øjenhøjde, uden at dømme hjælper de der, hvor der er behov.
Med 3.500 frivillige fordelt på 140 foreninger i hele Danmark, samt i Grønland og på Færøerne, er Natteravnene Danmarks største kriminalpræventive frivilligindsats.
Som Danmarks største kriminalpræventive frivilligindsats er Natteravnene med til at skabe tryghed og forebygge kriminalitet i nattelivet. De er til stede der, hvor de unge færdes – i festgaderne, på togstationer og på mørke stier – og tilstede der, hvor de unge fester for eksempel ved begivenheder som festivaler og sidste skoledag.
De unge ved, at de altid kan søge hjælp hos Natteravnene, hvis de har brug for en voksen, der kan hjælpe i situationer, som de ikke selv kan overskue. De frivillige skaber dermed tryghed og tilbyder konkret støtte, f.eks. når en ung er blevet for påvirket, eller der opstår konflikter eller overfald. Natteravnene har kontakt med op mod 130.000 unge om året.
Natteravnenes stærke relationer til de unge gør dem også i stand til at forebygge mistrivsel og ensomhed, da de er til stede og kan lytte og engagere sig i situationer, hvor unge kan være særligt sårbare.
Natteravne-indsatsens metode bygger på følgende tre centrale elementer:
Synlig tilstedeværelse
De gule jakker er en vigtig del af Natteravnenes indsats, da de gør de frivillige meget synlige og nemme at genkende for alle i natten – en synlighed, som skaber tryghed. De frivillige går i grupper af tre og sørger for at være til stede, hvor de unge færdes.
Tillid gennem fordomsfri dialog
Opbygningen af tillid er centralt for Natteravnenes metode. De frivillige møder de unge i øjenhøjde uden at dømme og er uddannede i at lytte til de unges bekymringer og hjælpe dem. Alle frivillige gennemgår et kursus, der forbereder dem på at skabe tryghed gennem dialog.
Samarbejde med andre unge-aktører
Natteravnene samarbejder med politi, skoler, SSP-konsulenter og andre aktører i nattelivet for at skabe tryghed. Dette tætte samarbejde gør, at Natteravnene hurtigt kan handle i kritiske situationer og samtidig styrke den generelle indsats for at skabe tryghed for unge i nattelivet.