DKTV

Et samarbejde om samfundsansvar og tryghed

“I DKTV har vi haft et samarbejde med Natteravnene siden 2018. Det har vi gjort, fordi vi ønsker at tage del i et fælles samfundsansvar og aktivt involvere os ien sag, der matcher os. Natteravnene arbejder for at skabe tryghed, og det går hånd i hånd med vores egen sikringsforretning, hvor vi sørger for sikkerhed, så vores kunder kan færdes trygt.

Og fordi fællesskab er en vigtig del af Natteravnenes DNA – og det samme gør sig gældende hos os i DKTV. Vi vil bidrage til de gode fællesskaber hos vores kunder i Bolig- og Antenneforeninger – derfor er vores motto også Stærkere Sammen. Vi har igennem vores samarbejdet været med til at rekruttere Ravne, både internt i DKTV og eksternt blandt vores kunder. Og det er vi rigtig stolte af.”

Maja Aagaard, Chef for Produkt, Marketing og Kommunikation hos DKTV

Vi er stærkere sammen

Natteravnene og DKTV arbejder målrettet for at skabe stærke lokale fællesskaber. Når Natteravnene og DKTV engagerer sig i et lokalområde, styrker de sammen rammerne for, at unge kan leve et trygt ungdomsliv. DKTV støtter stærke fællesskaber ved at understøtte Natteravnenes arbejde med rekruttering af flere nye Natteravne. Derudover udviser DKTV socialt ansvar i lokalområder ved at gøre forældre klogere på deres teenagebørns færden i nattelivet. Det gør DKTV sammen med Natteravnene ved at holde foredrag for forældre i boligområder.