REMA 1000

Et samarbejde om at skabe tryghed og trivsel for unge

“REMA 1000 er glade og stolte over vores strategiske samarbejde med Natteravnene. Vores værdier matcher hinanden, og et af vores fokusområder er netop børn og unge. Vi har mange unge mennesker ansat i vores 360 butikker rundt omkring i landet, og vi ønsker at passe godt på dem – det gælder også, når de går i byen for at more sig. Derfor er vi rigtig glade for, at vi kan være med til at støtte Natteravnenes arbejde for at passe på unge i nattelivet”

Anders René Jensen, Indkøbs-og marketingsdirektør hos Rema 1000 i Danmark

Samarbejde om fælles mål

REMA 1000 er fast partner og sponsor på Natteravnenes indsats. REMA 1000 donerer penge for hver kaffe, der sælges med Natteravnenes logo på. Så når REMA 1000’s økologiske kaffe ryger over disken i butikkerne landet over bidrager det til, at Natteravnene kan vandre i gaderne og skabe endnu mere tryghed og glæde. Derudover donerer REMA 1000 desuden bolsjer til alle lokale Natteravne-foreninger og leverer vand i flasker til de unge i forbindelse med den årlige puttefest i Dyrehaven.