Kommunikationskonsulent i Brug Folkeskolen (deltid)
Brug Folkeskolen har siden 2003 arbejdet for, at den lokale folkeskole er det naturlige valg og mødested for alle børn i skoledistriktet og for en blandet folkeskole uden social og etnisk opdeling. Indsatsen samarbejder i dag bl.a. med skoler i Nordvest, Nørrebro, Valby og Amager.
Vi søger
En dygtig kommunikationskonsulent, som får vigtige og meningsfulde opgaver i en indsats i udvikling og på et område med stor bevågenhed. Som kommunikationskonsulent bliver du en del af vores dedikerede team i Brug Folkeskolen. Her skal du i tæt samspil med vores projektleder og to konsulenter understøtte Blågård Skole på Nørrebro med kommunikationsopgaver og styrke det lokale samarbejde med ledelse og forældre.
Rollen som kommunikationskonsulent
Det er vigtigt, at du har stærke kommunikative færdigheder og kan arbejde med kommunikation – herunder sociale medier. Dertil vil dine menneskelige og kommunikative kompetencer blive sat i spil, når du løbende er i dialog med skoleledelsen, forældre og forskellige samarbejdspartnere. Det er derfor afgørende, at du trives i og er dygtig til at tale med mennesker. Alt arbejde sker i tæt samspil med resten af Brug Folkeskolen-teamet.
Dine primære opgaver vil være:
- Udvikle og eksekvere en skarp og nærværende indsats på sociale medier, der formidler skolens hverdag, styrker og fællesskaber
- Deltage i forældremøder, åbent hus, legepladsaktiviteter og samarbejde med lokale daginstitutioner
- Bruge viden fra møder til at opbygge tillid, forståelse og samarbejde
- Indsamle fortællinger, cases og erfaringer fra forældre, børn og medarbejdere, som kan bruges i kommunikationsindsatsen
Din profil:
- Du har erfaring med kommunikationsopgaver, herunder at skabe indhold til sociale medier og arbejde med storytelling.
- Du har en relevant uddannelse fx en kandidat inden for fx samfundsvidenskab eller kommunikation.
- Du trives i tæt dialog med mange forskellige målgrupper
- Du er udadvendt, nærværende, professionel og arbejder både selvstændigt og i samspil med andre
- Det er et stort plus, hvis du er god til at tage billeder og videoer
Praktisk information
Stillingen er en deltidsstilling på 12 timer om ugen. Der vil være arbejde uden for normal kontortid. Vi gør opmærksom på, at vi ikke er lønførende. Børneattest er påkrævet.
Ansøgning
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. maj 2026.
Send ansøgning og CV til Nanna@socialtansvar.dk og angiv “Kommunikationskonsulent i Brug Folkeskolen” i emnefeltet.
Ansøgningsfristen er d. 3/3 2026 kl.12:00. Jobsamtaler afholdes forventeligt d. 10/3 2026.
Har du spørgsmål til stillingen?
Er du velkommen til at kontakte projektleder i Brug Folkeskolen Nanna Marcella på mailen nanna@socialtansvar.dk eller 21 36 29 33. For spørgsmål ang. Vilkår henvend dig til Direktør for Programudvikling Mikkel Hyldebrandt Jensen mikkel@socialtansvar.dk
Om Fonden for Socialt Ansvar
Fonden for Socialt Ansvar arbejder med frivilligt socialt arbejde på mange niveauer og er paraplyorganisation for frivillige sociale indsatser, der byder ind med løsninger på en række af samfundets alvorlige problemer. Vores formål er at støtte aktiviteter, der fremmer socialt ansvar i den civile-, private- og offentlige sektor, og vores indsatser sker på grundlag af bevillinger og donationer, da Fonden ikke selv er formuende. Fonden arbejder inden for alle velfærdsområder for at støtte børn, unge og udsatte grupper.
Find vej
Fonden for Socialt Ansvar har til huse på Bygmestervej 10, 1. + 3. sal, 2400 København NV.
Du kan læse mere om os og vores arbejde på www.socialtansvar.dk