Konsulent til fundraising
Om stillingen
Som konsulent til Fundraising i Fonden for Socialt ansvars sekretariat bliver du en central del af arbejdet med at sikre et solidt økonomisk grundlag for fondens indsatser. Du får en vigtig rolle i at understøtte formuleringen af projektidéer og eksisterende indsatser, så de står stærkt i mødet med fonde, ministerier, styrelser og andre bevillingsgivere.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Udvikle og skrive fondsansøgninger i tæt samarbejde med kolleger og ledelse – fra første idé til færdig ansøgning. Herunder at facilitere processer med interne og eksterne parter.
- Koordinere arbejdet med større ansøgninger og følge op på deadlines, budgetter og dokumentation.
- Vedligeholde overblik over fondens finansieringsportefølje, deadlines og kontaktflader til fonde og myndigheder.
- Sikre en professionel opfølgning og afrapportering på bevillinger i samarbejde med de enkelte projektledere.
- Rådgive indsats-ansvarlige om krav, kriterier og formalia i fonds- og puljeansøgninger.
- Identificere og analysere finansieringsmuligheder bl.a. i offentlige puljer, private fonde og virksomheder. Samt lave research og oplæg til pitches.
Din profil
Du er en dygtig formidler med strategisk forståelse og erfaring med fundraising. Du trives med at fordybe dig i skriveprocessen, samarbejde med kolleger og skabe resultater, der gør en forskel.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med at skrive ansøgninger til fonde, styrelser og andre bevillingsgivere.
- Har en særlig veludviklet pen til at formidle andres tanker og ideer og trives i at fordybe dig i skriveprocessen.
- Kan skrive overbevisende, klart og målrettet med sans for strategi og ønsker hos bevillingsgivere.
- Har erfaring med fundraising fra en NGO, interesseorganisation, kommune eller lignende.
- Kan strukturere en ansøgningsproces fra idé til aflevering – og holde overblik over mange projekter parallelt.
- Har forståelse for sociale indsatser og civilsamfundets rolle og motiveres af at skabe social værdi.
- Arbejder systematisk, selvstændigt og samarbejdende, og trives i et miljø, hvor man hjælper hinanden på tværs af fagligheder.
- Har god forståelse for økonomi og budgetopbygning og kan samarbejde med økonomimedarbejdere om budget og afrapportering.
- Har en relevant akademisk uddannelse (f.eks. samfundsvidenskab, kommunikation, retorik, statskundskab eller lignende).
- Det er et krav, at du har et perfekt dansk i skrift og tale.
Vi tilbyder
- Et job med mening, ansvar, faglig udvikling og varierende opgaver
- Engagerede og dedikerede kolleger og et godt arbejdsmiljø, hvor vi vægter hjælpsomhed, tillid og åbenhed
- Mulighed for at bidrage til at skabe det finansielle grundlag, der er nødvendige for, at vi kan lykkes med vores indsatser
- En spændende stilling i en organisation, der gør en reel forskel
Ansøgningsfrist og ansøgning
Din ansøgning og dit CV skal sendes til job@socialtansvar.dk. Skriv ‘Konsulent til Fundraising’ i emnefeltet.
Ansøgningsfristen er den. 21. januar 2026 kl. 12. Første samtaler vil blive afholdt mandag den 26. januar og anden samtaler onsdag 28. januar.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, etnicitet eller erfaring til at søge.
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Som konsulent til fundraising bliver du en del af vores afdeling, der arbejder med kommunikation, fundraising, partnerskaber og analyse, hvor du vil referere til Chef for Kommunikation, Fundraising og Partnerskaber Bodil Liv Holm.
Arbejdsstedet er på Fonden for Socialt Ansvars adresse i Københavns Nordvestkvarter.
Vi gør opmærksom på at Fonden for Socialt Ansvar ikke er lønførende.
Om Fonden for Socialt Ansvar
Fonden for Socialt Ansvar arbejder med frivilligt socialt arbejde på mange niveauer og er paraplyorganisation for frivillige sociale indsatser, der byder ind med løsninger på en række af samfundets alvorlige problemer. Vores formål er at igangsætte og drive aktiviteter, der fremmer socialt ansvar i den civile-, private- og offentlige sektor, og vores indsatser sker på grundlag af bevillinger og donationer, da Fonden ikke selv er formuende. Fonden arbejder inden for alle velfærdsområder for at støtte børn, unge og udsatte grupper.
Fonden for Socialt Ansvar bor på Bygmestervej 10, 1. og 3. sal, 2400 København NV