Praktikant til 2 Timer om Ugen - Aarhus

2 Timer om Ugen i Aarhus søger en engageret praktikant til forårssemesteret 2026, som har lyst til at få erfaring med at drive en frivillig social indsats i udvikling.

Om praktikstillingen

I 2026 skal 2 Timer om Ugen starte tre sprogklubber op i Aarhus, hhv. Viby, Brabrand og Tilst, og vi har brug for en praktikant, der sammen med os, kan få det til at ske. Du vil blive involveret i hele processen sammen med vores lokale koordinator i Aarhus.

Som praktikant hos os, bliver du en del af et dygtigt team, der arbejder med at udvikle og drive 2 Timer om Ugen fra kontorer i hele landet. Vi er midt i et større skaleringsprojekt, som betyder, at 2 Timer om Ugen skal være til stede i ti større danske byer frem mod 2027. Praktikken giver dig mulighed for at kombinere din viden fra studiet med praktisk erfaring inden for bl.a. civilsamfund, frivillighed, børns læring og sprogudvikling.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Starte en sprogklub for flersprogede børn i 0. klasse.
  • Indgå i dialog med lokale samarbejdspartnere, familier og frivillige.
  • Indsamle viden og erfaringer fra opstartsprocesserne.
  • Bidrage til rekruttering samt uddannelse af og sparring med frivillige.
  • Være med til at planlægge frivilligaftener.

Der vil derudover være behov for løbende håndtering af hoc-opgaver i takt med projektets udvikling.

Vi søger dig, der:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse.
  • Er proaktiv og kan arbejde selvstændigt.
  • Trives med ansvar og kan samarbejde med mange forskellige mennesker.
  • Har interesse for civilsamfund, børns læring og flersprogethed.
  • Har lyst til at arbejde med frivillige og skabe engagement.

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld og lærerig praktik i en voksende social indsats.
  • Tæt sparring og støtte fra erfarne kollegaer.
  • Mulighed for at få erfaring med frivilligkoordinering, projektledelse og samarbejde med kommune og eksterne aktører.
  • Et stærkt socialt og fagligt fællesskab i Fonden for Socialt Ansvar.

Praktisk info

Praktikken er ulønnet og som udgangspunkt på fuld tid i perioden feb. til juni. Opstart og timeantal aftales individuelt. Der vil være god mulighed for at tilpasse praktikforløbet efter dit studie- og privatliv, og vi tager selvfølgelig hensyn til eksaminer, undervisning og opgaveskrivning. Arbejdspladsen er på 2 Timer om Ugens kontor i Aarhus., som ligger i Kollektivbyen i Brabrand.

Sådan søger du

Send en motiveret ansøgning og dit CV til Arzu Cilek på arzu@socialtansvar.dk. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Arzu på ovenstående mail eller telefon 3017 7800.

Om 2 Timer om Ugen

2 Timer om Ugen er en frivillig indsats under Fonden for Socialt Ansvar. Fonden er paraplyorganisation for en lang række frivillige sociale indsatser, der byder ind med løsninger på en række af samfundets problemer og tæller udover 2 Timer om Ugen bl.a. Natteravnene, Bydelsmødre og Læsehunde. 2 Timer om Ugen arbejder for at styrke flersprogede børns sproglige, sociale og kulturelle kompetencer. Vi laver match mellem et flersproget barn og en frivillig voksen, som mødes fast hver uge, og arrangerer sprogklubber, hvor børnene sammen med frivillige følger et sprogstimuleringsprogram over 20 uger. Målet er at give børnene et bedre udgangspunkt for skolelivet og styrke deres muligheder for at blive aktive medborgere.

Læs mere om 2 Timer om Ugen