Praktikant til Læsehunde
Som praktikant hos os bliver du en del af Afdeling for Programudvikling i Fonden for Socialt Ansvar. Her vil du primært arbejde med den frivillige sociale indsats Læsehunde, som støtter børn i at finde ro, tryghed og læseglæde – i selskab med en hund og dens fører.
Afdelingen driver og udvikler flere mindre og mellemstore sociale indsatser og har også ansvaret for at screene og optage nye indsatser i fonden, så de kan vokse og hjælpe endnu flere mennesker.
Dine opgaver som praktikant
Som praktikant hos os, får du mulighed for at udvikle og bruge dine formidlingsevner til fundraising på indsatsen Læsehunde. Sammen med afdelingens konsulenter vil du blandt andet arbejde med:
- Udarbejdelse af 18-ansøgninger (Pulje til frivilligt socialt arbejde)
- Afrapportering på eksisterende bevillinger
- Ad hoc-opgaver i en udviklingsafdeling, f.eks. besvarelse af henvendelser fra frivillige og kommuner
Vi søger dig, der:
- Er proaktiv, selvkørende og trives med at tage ansvar
- Har stærke formidlingsevner og kan kommunikere Læsehundes budskab klart og engagerende til kommuner
- Er i gang med en relevant uddannelse – f.eks. socialt arbejde, pædagogik, dansk, samfundsfag eller en tilsvarende bachelor- eller kandidatuddannelse
Vi tilbyder dig
- En fleksibel praktikstilling med ansvar, sparring og læring
- Faglig og personlig udvikling inden for frivillige sociale indsatser, fundraising og projektudvikling
- Et uhøjtideligt og meningsfuldt arbejdsmiljø sammen med engagerede kolleger
- Mulighed for at opbygge netværk inden for civilsamfund, fundraising og frivilligt socialt arbejde
- Mulighed for at blive en del af et fagligt og socialt fællesskab, der findes i Fonden for Socialt Ansvar
Praktiske oplysninger
- Praktikken er ulønnet og som udgangspunkt på 37 timer om ugen (timetal tilpasses efter aftale)
- Periode: Start september – 19. december 2025 (opstartsdato aftales individuelt)
- Praktiksted: Fonden for Socialt Ansvar, Bygmestervej 10, 2400 København NV
Vi tager naturligvis højde for eksaminer, undervisning og opgaveskrivning, så praktikforløbet passer til dit studie og privatliv.