Praktikant til Læsehunde og Programudvikling
I denne praktik får du mulighed for at arbejde bredt med programudvikling - men med særligt fokus på Læsehunde, hvor frivillige og deres hunde hjælper børn til at finde læselyst, selvtillid og motivation.
Om praktikstillingen
Som praktikant bliver du en del af Programudvikling, der udvikler og driver frivillige sociale indsatser. Du vil få ansvar for opgaver i Læsehunde, men vil også skulle bidrage i de øvrige indsatser undervejs.
Dine opgaver kan bl.a. være:
- Udarbejdelse af fonds- og §18-ansøgninger
- Afrapportering på eksisterende bevillinger
- Kommunikations- og formidlingsopgaver
- Ad hoc-opgaver i udviklingsarbejdet
Vi søger dig, der
- Brænder for at gøre en forskel for børn og unge gennem frivillige sociale indsatser
- Har lyst til at arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Er skarp i skriftlig formidling og kan tilpasse dit sprog til forskellige målgrupper
- Er i gang med en relevant uddannelse, f.eks. inden for socialt arbejde, pædagogik, kommunikation eller samfundsfag
Vi tilbyder
- En praktik med ansvar, læring og masser af sparring
- Indblik i arbejdet med Læsehunde – og mulighed for at snuse til de andre indsatser i Programudvikling
- Et engageret team og et uformelt arbejdsmiljø
- En arbejdsplads på Bygmestervej i København, hvor vi sidder flere indsatser og organisationer sammen bl.a. Natteravnene, Bydelsmødre og Børns Voksenvenner.
Praktiske oplysninger
Praktikken er ulønnet og som udgangspunkt fuld tid (timetal aftales individuelt). Praktikperioden er fra feb. til juni med fleksibilitet ift. startdato, undervisning og eksamener.
Ansøgning
Send en motiveret ansøgning og CV til Lærke på laerke@socialtansvar.dk.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.
Om Fonden for Socialt Ansvar
Fonden for Socialt Ansvar er en paraplyorganisation for frivillige sociale indsatser, der finder løsninger på nogle af samfundets store udfordringer. Vi arbejder tæt sammen med fonde, kommuner og frivillige for at skabe bæredygtige indsatser, der gør en reel forskel. Vores arbejdsplads scorer højt på trivselsmålinger – her er fedt at være!