Hvad er Sesams pårørendegrupper?

Sesams pårørendegrupper er støttende fællesskaber for minoritetsetniske pårørende til ældre, hvor du kan styrke din egen rolle som pårørende og gøre en forskel for andre i samme livssituation. Her mødes vi i et trygt rum, hvor du kan dele dine erfaringer, få viden og inspiration samt bidrage til at udvikle løsninger på de udfordringer, du kan stå overfor som pårørende til ældre.

Når du deltager i en Sesam pårørendegruppe, får du mulighed for:

  • At styrke din viden om støttemuligheder til ældre og føle dig mere sikker i din rolle som pårørende.
  • At bringe dine egne ressourcer og erfaringer i spil og samtidig modtage støtte og inspiration fra andre pårørende.
  • At bidrage aktivt til udviklingen af nye tilgange og løsninger for minoritetsetniske ældre og deres pårørende i et styrket samarbejde med offentlige ældretilbud.

I pårørendegruppen arbejder vi for, at alle føler sig mere selvsikre og informerede om deres muligheder. Sammen udfordrer vi tabuer og arbejder for et mere forstående og inkluderende ældre- og pårørendeområde, hvor minoritetsetniske ældres og pårørendes ressourcer og behov anerkendes og understøttes.

Vi har i øjeblikket to aktive pårørendegrupper i København NV:

  • En gruppe for pårørende til ældre, uanset deres helbred eller livssituation.
  • En gruppe for pårørende, som har eller har haft ældre med demens.
Tilmeld dig en pårørendegruppe

Praktisk information

  • Vi mødes hver anden måned fra kl. 17.30 til 20.00.
  • Ved hvert møde deler vi et fælles måltid (halal).
  • Møderne finder sted i Nordvest, København.
  • Deltagelse er gratis.
  • Du er med til at planlægge indholdet for vores tre mødeformer: erfaringsudvekslingsmøder, fordybelsesmøder og dialogmøder.
  • Grupperne er åbne og dynamiske, hvilket betyder, at nye pårørende altid er velkomne. Du kan deltage, når det passer ind i din hverdag, og deltagelsen er fleksibel og uforpligtende.
  • Alle samtaler foregår i et fortroligt rum med tavshedspligt, hvor vi møder hinanden med gensidig respekt og forståelse for hinandens forskellige perspektiver og valg.

Vil du vide mere om, hvad det vil sige at deltage i en pårørendegruppe eller har du praktiske spørgsmål, så er du velkommen til at ringe eller skrive til Sophia Jacques.