Natteravnene

Natteravnene er med til at skabe øget social værdi, gennem omsorg og forebyggende indsats. De er desuden medvirkende til øget livsglæde, trivsel og integration for børn og unge i det offentlige rum - med fokus på børn og unge i en udsat position.

Indsatsen udføres af ganske almindelige frivillige voksne, helt uafhængig af baggrund, som vælger at tage et medansvar for udviklingen i deres lokalområde. Natteravneideen er unik, idet den kan beskrives som et franchise koncept til frivillige, som på lokalt plan ønsker at medvirke til at skabe tryghed, især for børn og unge, gennem en ansvarlig, omsorgsfuld og forebyggende synlig tilstedeværelse i det offentlige rum og i nattelivet.

Efter at Natteravnene begyndte at passe på de unge i nattelivet er ungdomskriminaliteten i flere tilfælde faldet med op til 50%. Det kan vi naturligvis ikke tage hele æren for, vi kan blot konstatere, at der i de byer hvor en Natteravneforening eksisterer er langt mere trygt at være for forældre og børn ligesom vi har et godt og etableret samarbejde med skolerne, det lokale politi og SSP.

Den første danske Natteravneforening så dagens lys i 1998 og Natteravnene blev bragt til Danmark gennem Skandia, som have mange gode erfaringer med konceptet i Sverige

Besøg Natteravnenes egen hjemmeside og læs meget mere