En række stærke og kompetente aktører fra ældreområdet er for nylig valgt til det rådgivende panel og de ekspertgrupper, som skal hjælpe regeringen med at udmønte ambitionerne for den nye ældrelov.
Hvis vi fra Fonden for Socialt Ansvars side skulle bidrage med ét vigtigt supplerende input til de kommende måneders lovarbejde, vil det være at huske en af de grupper, der umiddelbart ikke er repræsenteret på aktørlisten. Nemlig den voksende andel af ældre med etnisk minoritetsbaggrund.
Der er mange forskellige minoritetsgrupper i samfundet, og vi må ikke glemme nogen af dem. Gruppen af ældre med minoritetsetnisk baggrund vil dog vokse markant i de kommende årtier, og det er samtidig en gruppe mennesker, vi ved, har øget risiko for forskellige former for udsathed.
Derfor er der særlig grund til at sikre, at det er en gruppe, der ikke bliver glemt, når lovudviklingen går i gang.
En Vive-undersøgelse fortæller, at der i 2021 var 27.500 ældre med ikke-vestlig baggrund i Danmark, og fremskrivningen siger, at antallet i 2030 vil være cirka 60.000. Kigger vi helt frem til 2040, vil der være omkring 100.000.
Den udvikling er sundhedsvæsenet og den kommunale ældrepleje ikke klædt på til i dag. Det er ikke mindst sektorens egen vurdering, hvilket man også kan læse om i de debatindlæg, der for nogle uger siden blev bragt i Altinget om netop den udfordring.
En helt anderledes alderdom
Det seneste års tid har vi i Fonden for Socialt Ansvar haft et særligt fokus at identificere og kortlægge nogle af de helt konkrete udfordringer, minoritetsetniske familier står over, når deres ældre bliver gamle.
Det har givet mange indsigter, der ikke mindst handler om forholdet mellem de ældre og deres pårørende. En del af dem, der er kommet til Danmark for mange år siden, står over for en helt anden alderdom, end den de havde forestillet sig, og som generationerne i familierne har haft før dem. Det er svært for hele familien, og det øger byrden i det system, der skal tage hånd om dem.
Vi har talt med omkring 500 personer, heraf 250 minoritetsetniske ældre, 200 pårørende og 50 fagpersoner. De emner, der fylder, er på mange måder genkendelige for alle grupper af ældre. Det handler om, hvordan man bliver set af andre og opfatter sig selv; om dårlig økonomi og frygten for at miste sin bolig og blive socialt isoleret og ensom.
Andet, der fylder meget hos de ældre etniske minoriteter og deres pårørende, er ønsket om at få mad, man kan lide, og behovet for at føle sig tryg og hørt i relationen til det offentlige og den kommunale pleje.
Når man kommer fra et andet land og bliver gammel i Danmark, er det desuden heller ikke ualmindeligt, at man kan miste sit tillærte danske sprog. Man kan måske pludselig kun huske og tale farsi, og hvordan håndterer man lige det i ældrecentret, eller når ældreplejen eller hjemmesygeplejersken kommer ud?
God ældrelov fordrer inddragelse
Vores kortlægning sætter fingeren på det velkendte faktum, at vi alle bliver ældre og gamle på forskellige måder. Og selv om mange af problemstillingerne i alderdommen kan ligne hinanden, vil løsningerne ofte være forskellige.
Hvis vi ikke er gode til at tage hånd om forskelligheden, har det store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger.
Derfor er involvering og inddragelse af de forskellige grupper af ældre, deres pårørende og deres erfaringer og perspektiver helt centralt for en god ældrelov. Uanset om det gælder majoriteterne eller minoriteterne i vores samfund.
Og vigtigheden af inddragelse gælder i øvrigt både i lovprocessen, og når den efterfølgende skal udmøntes lokalt i kommunerne.
Brug den frivillige sektors viden
Når vi i Fonden for Socialt Ansvar som privat civilsamfundsorganisation engagerer os proaktivt i at undersøge den slags samfundsudfordringer, er det fordi, vi betragter det som vores opgave at påtage os et socialt ansvar og være en del af løsningen, når samfundet står over for nye udfordringer.
Dét har vi tilfælles med en meget lang række andre frivillige sociale civilsamfundsorganisationer over hele landet. Og det er vores håb, at aktørerne bag ældreloven også har blik for, hvordan et kommende lovgrundlag kan understøtte det værdifulde, som den frivillige civile sektor bidrager med.
Vores egen erfaring – som vi er sikker på, at andre deler – er nemlig, at det offentlige kun kan nå et stykke af vejen i løsning af samfundets problemer. På et vist punkt i opgaveløsningens kæde af gode indsatser er der behov for, at den frivillige sociale sektor står klar. Med varme hænder, nærvær og den omsorg, som kun en frivillig kan give.