Sesam-kortet
Mange, især minoritetsetniske ældre og deres familier, savner et overblik over støttemuligheder i ældres hverdag. Derfor har vi sammen med ældre, pårørende og fagpersoner udviklet Sesam-kortet, som netop hjælper med at skabe overblik over en ældres netværk både indenfor private, offentlige, frivillige og nære aktører Dette overblik er et sted at starte, når man skal navigere i at finde støtte til sine behov som ældre.
Hvad er Sesam-kortet?
Sesam-kortet er udviklet sammen med dem, der skal have glæde af kortet – ældre og deres pårørende.
Det er et fysisk kort, som kan give et visuelt overblik over hvilke støtte- og handlemuligheder, man har som ældre i Danmark. Kortet kan også hjælpe ældre med at sætte ord på de ønsker og behov man har i sin hverdag, og giver mulighed for at opnå konkrete erfaringer med at finde lokale støttemuligheder inden for det offentlige, private og frivillige område.
Sesam-kortet er et foldbart fysisk kort, der både kan foldes småt, så man som ældre kan have det med i lommen eller tasken, og som kan foldes ud som et stort overblik man f.eks. kan hænge op derhjemme.
Kortet fungerer bedst med en lille introduktion, derfor anbefaler vi at du læser mere om, hvordan du bedst bruger kortet som enten ældre, pårørende til en ældre eller som fagperson i kontakt med ældre.
Sådan får du Sesam-kortet
Sesam-kortet findes pt. på dansk, men kommer i dobbeltsprogsudgaver (dansk/arabisk og dansk/urdu) i foråret 2025.
Kortet kan downloades her, så det kan udfyldes digitalt og printes. Eller printes og udfyldes i hånden.
Kontakt Sesam-teamet og vi kan sende et trykt kort med tilhørende plastlomme til din adresse.
Sesam-kortet er udviklet med støtte fra

