Konsulent til Fædre

Vil du gøre en forskel for fædre og børn?
Brænder du for at styrke fædres rolle i deres børns liv? Er du nysgerrig på maskulinitet, fællesskaber og det, der får mænd til at engagere sig? Så er du måske den konsulent, vi leder efter.

Fonden for Socialt Ansvar har i over 10 år arbejdet med fædre gennem indsatserne Far er vigtig og Baba. Nu søger vi en ny kollega, der vil være med til at udvikle og udbrede vores arbejde og som har lyst til at vokse med opgaven.

Om stillingen

Du bliver en del af et lille team, hvor du får ansvar og samtidig bliver klædt på undervejs.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Være med til at udvikle og udbrede Far er vigtig
  • Indsamle viden og omsætte den til konkrete materialer
  • Understøtte Baba-fællesskaber med fokus på bevægelse og leg
  • Rekruttere og støtte frivillige fædre
  • Planlægge og afholde aktiviteter og samarbejde med lokale aktører
  • Bidrage til at udvikle nye idéer og indsatser på fædreområdet

Din profil

Vi leder efter dig, der er nyuddannet og har lyst til at gøre en forskel i praksis.

Det er en fordel, hvis du:

  • Har interesse for fædre, maskulinitet og fællesskaber
  • Har erfaring fra praktik, studiejob eller frivilligt arbejde
  • Skriver klart og kan omsætte viden til noget, andre kan bruge
  • Trives med at møde mennesker og skabe relationer
  • Har mod på at facilitere og tage ansvar
  • Kan motivere frivillige og skabe engagement

Det vigtigste er ikke, at du kan det hele fra start, men at du har lyst til at lære og tage ansvar.

Vi tilbyder

  • Et job med ansvar, faglig udvikling og varierende opgaver
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt
  • Tæt samarbejde med engagerede og dedikerede kolleger
  • En central rolle i udviklingen af nye indsatser på området
  • En spændende stilling i en organisation, der gør en reel forskel
  • Indblik i arbejdet i en NGO og erfaring med at udvikle og drive sociale indsatser i praksis

 

Ansøgningsfrist og ansøgning

Din ansøgning og dit CV skal sendes til farervigtig@socialtansvar.dk

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 1. maj 2026 kl. 23:59, men vi vil gerne tage samtaler løbende, så vent ikke med at søge stillingen.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, etnicitet eller erfaring til at søge.

Ansættelsesvilkår

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt og er en projektansættelse. I første omgang er ansættelsen 1-årig.

Som konsulent bliver du en del af et lille team i afdelingen Frivilligt Socialt Arbejde, hvor du vil referere til afdelingsleder Fonden for Socialt Ansvars fædre indsatser, Adeel Ismail Naseem.

Arbejdsstedet er på Fonden for Socialt Ansvars adresse i Københavns Nordvestkvarter.

Om Fonden for Socialt Ansvar

Fonden for Socialt Ansvar arbejder med frivilligt socialt arbejde på mange niveauer og er paraplyorganisation for frivillige sociale indsatser, der byder ind med løsninger på en række af samfundets alvorlige problemer. Vores formål er at igangsætte og drive aktiviteter, der fremmer socialt ansvar i den civile-, private- og offentlige sektor, og vores indsatser sker på grundlag af bevillinger og donationer, da Fonden ikke selv er formuende. Fonden arbejder inden for alle velfærdsområder for at støtte børn, unge og udsatte grupper.

Fonden for Socialt Ansvar bor på Bygmestervej 10, 1. og 3. sal, 2400 København NV.

Læs mere om Far er vigtig

Læse mere om Baba