Læser man undersøgelser af danske børn og unges faglige evner og trivsel, finder man kedelige tendenser – de mistrives i højere grad, herunder med en ungdom, der er mere ensomme end tidligere, og de klarer sig dårligere i skolen. Særligt slemt ser det ud hos udsatte og sårbare samfundsgrupper.
”Sporene fra mistrivsel og dårlig skolegang i barndoms- og ungdomsårene bæres ofte med videre i voksenlivet. Der er derfor behov for, at vi investerer tid, ressourcer og kræfter i børn og unges trivsel og læring, så deres forudsætninger for et godt voksenliv forøges,” siger Mikkel Hyldebrandt Jensen, der er chef for Programudvikling og en række frivilligindsatser hos Fonden for Socialt Ansvar.
En god og tryg skolegang er en afgørende faktor for udsatte børn og unges senere uddannelse og arbejdsliv og er ligeledes en kompetenceopbyggende beskyttelsesfaktor, som kan hjælpe med at mestre andre udfordringer senere i voksenlivet. Men blot 30 % af udsatte unge tager alle syv obligatoriske fags afgangsprøver i 9. klasse ifølge Kommunernes Landsforenings nøgletal om udsatte børn fra 2020, hvilket giver ringe forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse.
Er det alene op til dygtige fagpersoner at løse de udfordringer? Folkeskolelæreren og pædagogen, der skaber rum for læring og drager omsorg. Støttekontaktpersonen fra kommunen, som hjælper familier med at navigere i deres udfordringer. De gør unægteligt en stor forskel for vores børn, unge og deres familier.
Frivillige borgere og civilsamfundsorganisationer deltager allerede i at løse udfordringerne. Frivillige skal ikke overtage fagpersoners arbejde, men de skal ses som en understøttelse af kommunernes arbejde – og det kræver anerkendelse af, at frivillige kan noget andet, og at deres gode arbejde er en del af løsningen.
Frivillige kan bidrage med noget andet
”Frivillige kan bidrage med noget andet, end fagpersoner kan og det kan noget særligt, når vi er der for hinanden, helt frivilligt,” siger Mikkel Hyldebrandt Jensen og tilføjer:
”Børnene og de unge kan mærke, at de mødes af et menneske, der er der som person båret af frivilligt engagement, som de knytter en tæt en-til-en-relation med. Her er der måske bedre tid til at gribe de ting, der fylder for barnet eller den unge her-og-nu.”
Det er nemlig kernen i frivilliges virke: De skaber relationer og positive oplevelser i et myndighedsfrit og fortroligt rum, hvor relationen er ligeværdig, og der ikke nødvendigvis skal leveres på nogle specifikke punkter på en tjekliste. I stedet er der tid og mulighed for at kunne gribe det, der måtte opstå.
”Vores udgangspunkt er, at børn og unge lærer bedst, når de trives. Hvis planen var, at der skulle læses lektier, men barnet samme dag har haft en ubehagelig oplevelse i skolen, som der er behov for at snakke om, er der ro og tillid i relationen til at tale om det, mens lektierne måske skal vente senere,” forklarer Mikkel Hyldebrandt Jensen.
I Fonden for Socialt driver vi to nyere frivilligindsatser, Læsehunde og 2 Timer om Ugen, som arbejder specifikt med at forbedre udsatte børns forudsætninger for en god skolegang og på sigt mulighederne for at starte på en ungdomsuddannelse.
I Læsehunde arbejder vi med alle børn, der har brug for at få øget læseglæden og/eller evnerne. 2 Timer om Ugen er målrettet flersprogede børn, der har brug for hjælp til deres dansksproglige evner og kulturelle forståelse.
De to frivilligindsatser er vokset, efter de blev en del af Fonden for Socialt Ansvar. Vi arbejder fortsat på at brede dem længere ud og rejse økonomien til at kunne følge med den store efterspørgsel.
2 Timer om Ugen er støttet af Egmont Fonden.