Om os
Fonden for Socialt Ansvar er en ikke-erhvervsdrivende almennyttig fond. Vi driver og udvikler vores sociale arbejde på baggrund af støtte fra virksomheder, fonde og myndigheder.
Strategi
Vi har styrket fokus på fem indsatsområder, hvor vi gør en særlig forskel for sårbare og udsatte. Og hvor vi er en stærk samarbejdspartner for fonde, myndigheder og andre civilsamfundsorganisationer.
Hent strategi
Good governance
Vi følger anbefalinger for god ledelse i den frivillige sociale sektor og hjælper med at sikre implementering af anbefalingerne i mindre frivillige organisationer igennem videndeling og sparring.
Good Governance i Fonden for Socialt Ansvar

Vores værdier
Fonden for Socialt Ansvar vil være en væsentlig aktør i fremtidens velfærdssamfund, og derfor arbejder vi målrettet for at skabe konkrete løsninger på samfundets udfordringer. Den ambition afspejler sig i vores værdier.
- Vi er socialt ansvarlige
- Vi er engagerede
- Vi er professionelle
- Vi er innovative
Vi arbejder inden for fem indsatsområder
Børns læring
Indsatsområdet handler om at give børn de bedste muligheder for at udfolde deres potentiale i skolen og i livet. Det handler om at skabe trygge og inspirerende rammer, hvor børn får lyst til at lære og tro på egne evner. Det handler om at bygge bro mellem skole, hjem og fritidsliv, så børn oplever, at deres udvikling bliver støttet af stærke fællesskaber og engagerede voksne.
Trygt ungdomsliv
Trygt ungdomsliv handler om at give unge den bedst mulige start på voksenlivet, hvor de begynder at skulle stå på egne ben. De skal opleve at være del af fællesskaber, så de tør drømme stort, fordi mulighederne er der, og fordi nogen griber dem, hvis de falder.
Stærke familier
Stærke familier handler om at give børnene de bedste rammer for en kærlig og tryg barndom ved at opkvalificere og støtte de voksne omkring børnene. Det handler om at styrke relationerne omkring børnene, så de får en god opvækst og skolegang. Det handler om, at det personlige netværk og familien i alle dens forskellige former er et vigtigt ankerpunkt, når ensomhed eller udsathed rammer.
Bedre integration
Bedre integration handler om at skabe et samfund med mindre “dem og os”. Det handler om at støtte den enkelte i at tage ansvar og blive en del af det store fællesskab. Det handler om at bygge bro mellem familier og institutioner og om at mødes med dem, man tror, er anderledes end en selv; for at komme tættere på hinanden og dermed styrke den sociale sammenhængskraft.
Støttende fællesskaber
Støttende fællesskaber handler om at skabe trygge og meningsfulde rum for mennesker, der oplever livskriser, sorg eller afhængighed. Det handler om at give plads til at dele erfaringer med andre i samme situation, finde støtte i fællesskabet og få konkrete værktøjer til at komme videre i livet. Når mennesker mødes og støtter hinanden, opstår der nye muligheder for at skabe forandring, bearbejde svære oplevelser og genopbygge en stabil og meningsfuld hverdag.