Demokrati og Valg

Som Bydelsmor bygger du bro til samfundet og derfor kan du noget helt særligt. Det kan du bruge til at få flere til at forstå demokratiet og bruge deres stemme ved valg. Her finder du materiale du kan bruge, til selv at blive klogere på demokrati alene eller sammen med din bydelsmorgruppe. Du finder også informations-materiale som I kan bruge til at dele ud, når der er udskrevet valg i Danmark.

Folketingsvalg og det at stemme

Få viden om Folketingsvalg, stemmesedler og hvordan man stemmer på valgdagen.

Som Bydelsmor kan I møde kvinder, der skal stemme for første gang.

Ved at se filmen “Folketingsvalg” i jeres Bydelsmor-gruppe eller sammen med andre kvinder, kan I få viden om, hvordan man stemmer i Danmark og hvorfor det er vigtigt.

Den viden kan I bruge, til at vejlede andre kvinder om hvordan og hvorfor de bør stemme når der er valg i Danmark.

Sådan gør I:
Klik her og vælg filmen ”Folketingsvalg.”
Se filmen og tal sammen om den.

  • Hvad har I selv af erfaringer med at stemme?
  • Hvorfor er det vigtigt at stemme?
  • Hvordan kan man deltage i demokratiet når man endnu ikke kan stemme?
  • Er der noget der undrer jer?

Vil du vide mere:

I kan se flere af filmene inde på samme link. F.eks. filmene ”Rettigheder” og ”Hvem bestemmer hvad”. Er I mere interesseret i demokrati og politik, kan I afholde en temaaften og invitere en lokalpolitiker til at holde et oplæg.  I Kan finde kontakt oplysninger på lokale politikere på jeres kommunes hjemmeside.

Husk at stemme og tag andre med

Som bydelsmor kan du møde kvinder der er i tvivl om, hvordan man stemmer, eller måske skal du selv stemme for første gang.

Folderen og tegneserien her fortæller dig præcis, hvordan man gør.

Politik og hvordan den danske valgproces er, kan være svær at forstå, hvis ikke man har prøvet det før.

Folderen her forklare både med billeder og tekst på dansk, arabisk, urdu, tyrkisk og somali, hvordan man skal gøre, fra man modtager sit valgkort med posten, til at man afleverer sin stemmeseddel i stemmeboksen på valgdagen.

Tegneserien viser hvordan du stemmer på selve valgdagen.

Folderen og tegneserien kan du vælge at bruge selv, i Bydelsmor-gruppen og du kan give dem til en kvinde, der skal stemme for første gang, så kan I sammen tale om valgprocessen.

 

Mind the Democracy

Demokrati er ikke bare noget vi kan, det er noget vi skal lære og øve sammen. Demokrati er IKKE kun at stemme til valgene. Demokrati er også vores grundlæggende måde at tale sammen på, vores måde at engagere os på, vores måde at sige vores mening på. Det er vores måde at være medborgere på, hver dag.

Vil I som bydelsmor-gruppe fordybe jer i medborgerskab, hverdagsdemokrati og den demokratiske samtale?

På en Mind the Democracy Gadehøjskole (workshop) får I styrket jeres kompetencer indenfor demokratiet.

I kan blandt andet træne:

  • Dét at være uenige sammen på en god måde
  • Lære at opbygge gode argumenter
  • Forstå og bruge sine rettigheder
  • Deltage i de fællesskaber som binder lokalsamfundet sammen
  • Øve jer i at have en god demokratisk samtale.

På Gadehøjskolen bliver I undervist af en uddannet demokrati-inspirator, som kan planlægge en workshop med emner og temaer, I gerne vil fokusere på i bydelsmor-gruppen.

Mind the Democracy er en indsats skabt af Bydelsmødre og Baba – fordi far er vigtig

Sådan gør I
Kontakt demokrati-inspirator Hozan Ibrahim fra Mind the Democracy
Tlf.: 42158636
Email: eng.hozan.ibrahim@gmail.com

Find os på Facebook

Bydelsmødrenes Demokratispil

Når du er en del af et demokratisk samfund, er det vigtigt at vide, hvad de lokale politikere bestemmer så du bedre kan stemme på dem du er enige med, når du sætter dit kryds ved et kommunalvalg.

Når du spiller demokratispillet sammen med din Bydelsmor-gruppe, får du viden om hvad politikkerne i din kommune kan gøre, når du har givet dem din stemme.


Spillet tager ca 45 minutter hvor I, i partier (grupper) af 3-6 Bydelsmødre, skal træffe beslutning om, hvad der er vigtigt for jer og hvad der er mindre vigtigt.
Igennem spillet for I øvelse i at debattere og augmentere for jeres egen mening.

Efter spillet har I fået viden om, hvad jeres stemme ved et kommunalvalg betyder, hvad jeres stemme er værd og hvordan man kommer frem til en politisk beslutning i kommunen.

Sådan gør I:

Print alle spillets dele som du finder ude til højre, del jer i partier og find 2 små ting I kan bruge som brik fx en legoklods eller en nøgle.
Læs reglerne og fordel “for og imod” kortene og lad spillet starte.

Plakater og postkort til downloade