Økonomi - budget, regnskab & foreningskonto

Her kan du hente materialer og vejledning til arbejdet som kasserer.
I bunden finder du vejledning til dig der skal oprette en ny foreningskonto.

Opret foreningskonto

Start med at oprette et CVR-nummer
Et CVR-nummer er en forenings CPR-nummer (person-nummer) og er gratis at oprette.
Uden et CVR-nummer kan I ikke få en konto.
I kan oprette CVR-nummret her: Start frivillig forening | Virk

 

Når I har det, kan I gå i banken
Det er desværre ikke gratis at lave og have en foreningskonto.
Det kan koste mellem 1200 kr. og 3000 kr. at oprette og have en foreningskonto, så spørg i forskellige banker.
Husk at spørge både om oprettelse, årlige gebyrer og pris for at skifte kasserer.

I skal tage følgende med i banken:

  • Oversigt over bestyrelsesmedlemmer
  • CVR-nummer
  • Vedtægter
  • Billeder af alle bestyrelsesmedlemmers pas eller kørekort
  • Billeder af alle bestyrelsesmedlemmers sundhedskort (fysisk kort ikke app)

Har I brug for hjælp, kan I altid kontakte jeres kontaktperson i landssekretariatet.

 

Regnskab

Hver gang I har holdt en aktivitet eller et møde, samler kassereren kvitteringerne sammen og udbetaler penge til de medlemmer der har lagt ud. Billagene klipses på et bilagsark og gemmes.

I slutningen af året sørger kasseren for at lave årsregnskab. Her skrives der ind alt det I har fået ind af penge fra fx kommunen gennem §18 og landssekretariatet. Årsregnskabet læser revisoren igennem for fejl, hvorefter det skal godkendes af medlemmerne på generalforsamlingen.

Er jeres forening i København eller har I søgt penge gennem Bydelsmødrenes Landssekretariat, skal jeres årsregnskabet sendes til bydelsmor@socialtansvar.dk senest d. 1. marts, efter det er blevet godkendt på jeres generalforsamling.

 

Læg budget

Når et nyt år starter, samles alle de frivilliges ideer. De ideer der bliver til aktiviteter skrives ind i årshjulet.
Hver aktivitet, skal være med til at opfylde de mål I har sat for jeres Bydelsmødre-forening.

Når I har jeres mål og aktiviteter, skal I lægge et budget for året.

Her skriver I alt det I planlægger for året fx:

  • Antal månedsmøder I vil holde, og hvad det koster at holde dem.
  • Antal Bydelsmødre Caféer I vil holde og hvad det koster at holde dem.
  • Udflugter og hvad det koster at tage afsted.
  • Hvordan I vil være synlige og hvad det koster at printe fx flyers.
  • Større aktiviteter I lokal området fx kulturdag eller fællesspisning og hvad det koster at holde dem.

Det er vigtigt at der er tydelig sammenhæng mellem mål, aktiviteter og penge.
Brug derfor først “Skab sammenhæng i budgettet” og skriv det derefter rent i “Budgettet”

Budgettet kan I bruge når I søger penge gennem fx §18 hos kommunen.

 

Søg penge

Når I som forening har lagt et budget, kan I søge penge til bydelsmor arbejdet forskellige steder.
Husk at der skal være sammenhæng mellem de mål I skriver I har, de aktiviteter I vil lave og de penge i søger om i ansøgningerne.

I kan fx søge:

Paragraf 18 hos kommunen
Paragraf 18 er en pulje til sociale foreninger som kommunen har pligt til at uddele, men det er meget  forskelligt fra by til by hvordan man gør, hvornår man kan søge, hvor meget man kan søge og til hvad man kan søge.
Gå ind på jeres kommunes hjemmeside for at læse om de lokale regler.

Aktivitetsmidler hos Bydelsmødrenes Landssekretariat
Hos Bydelsmødres landssekretariat kan i søge aktivitetsmidler til jeres bydelsmor aktiviteter.
Aktiviteterne skal ligge inden for Bydelsmødrenes formål og helst være noget der gentages igen og igen.
Det kunne fx være:

  • Fællesspisning
  • Bydelsmødre Caféer
  • Drift af foreningen

Brug “Søg aktivitetsmidler” under materialer og send det til bydelsmor@socialtansvar.dk

Lokale sponsorater fx hos købmanden eller et madsted
I nogle kommuner kan man ikke søge §18 til forplejning, det betyder at I ikke kan bruge dem på at købe mad, drikke og snacks til jeres møder.
I stedet kan I tale med lokale butikker om sponsorater og rabatter.

Tips til at søge sponsorater:

  • Brug lokale købmænd fx spar, Min Købmand, Brugsen eller Rema1000. Ikke store steder som Netto, Føtex og Kvickly.
  • Brug lokale madsteder fx grillbaren eller en indisk Take Away, Ikke kæder som Dominos eller McDonald’s.
  • Tag en folder med der beskriver hvad I laver.
  • Gå ned til dem og spørg om du må tale med butikschefen/ejeren.

Lokale puljer fx gennem helhedsplanen
Mange steder kan man søge lokale puljer.
Spørg den lokale helhedsplan eller boligselskab om hvad der er lokalt.
Kan de ikke hjælpe, så spørg en anden lokal forening der har været i kommunen i mange år, fx Natteravneforeningen, Spejderne  eller fodboldklubben.