Økonomi - budget, regnskab & foreningskonto

Her kan du finde materialer og vejledning til arbejdet som kasserer.

Opret Foreningskonto

Start med at oprette et CVR-nummer
Et CVR-nummer er en forenings CPR-nummer (person-nummer) og er gratis at oprette.

Uden et CVR-nummer kan I ikke få en konto.
I kan oprette CVR-nummret her: Start frivillig forening | Virk

Når I har det, kan I gå i banken
Det er desværre ikke gratis at oprette og at have en foreningskonto.
Det kan koste 1000 – 3000 kr. at oprette og at have en foreningskonto om året, alt efter hvilken bankaftale I har, så spørg i forskellige banker, om hvad deres pris er (Husk at spørge både om oprettelse, årlige gebyrer og pris for at skifte kasserer).

I skal tage følgende med i banken:

Har I brug for hjælp, kan I altid kontakte jeres kontaktperson i landssekretariatet.

Regnskab

Hver gang I har holdt en aktivitet eller et møde, samler kassereren kvitteringerne sammen og udbetaler penge til de medlemmer, der har lagt ud. Billagene klipses på et bilagsark og gemmes.

I slutningen af året skal kassereren lave årsregnskab (med hjælp fra andre i bestyrelsen).
I årsregnskabet skrives alt det ind, som I har fået af penge fra f.eks. kommunen gennem §18 og landssekretariatet. Årsregnskabet læser revisoren igennem for fejl, hvorefter det skal godkendes af medlemmerne på generalforsamlingen.

For at gøre det nemmere at lave årsregnskab, er det en god ide at lave månedsregnskab. På den måde er der et overblik over hvad I har brugt af penge og  det bliver nemmere at skrive ind på årsregnskabet, nå bilagene allerede er sorteret.

Er jeres forening i København, eller har I søgt penge gennem Bydelsmødrenes Landssekretariat, skal jeres årsregnskab sendes til bydelsmor@socialtansvar.dk senest d. 1. marts, efter det er blevet godkendt på jeres generalforsamling.

Læg Budget

Når et nyt år starter, samles alle de frivilliges ideer. De ideer, der bliver til aktiviteter, skrives ind i årshjulet.

Hver aktivitet skal være med til at opfylde de mål, I har sat for jeres Bydelsmødre-forening.

Når I har jeres mål og aktiviteter, skal I lægge et budget for året.

Her skriver I alt det ind, som I planlægger for året fx:

  • Antal månedsmøder I vil holde, og hvad det koster at holde dem.
  • Antal Bydelsmødre Caféer I vil holde og hvad det koster at holde dem.
  • Udflugter og hvad det koster at tage afsted.
  • Hvordan I vil være synlige og hvad det koster at printe fx flyers.
  • Større aktiviteter I lokalområdet fx kulturdag eller fællesspisning og hvad det koster at holde dem.

Det er vigtigt at der er tydelig sammenhæng mellem mål, aktiviteter og penge.
Brug derfor først “Skab sammenhæng i budgettet” og skriv det derefter rent i “Budgettet”

Budgettet kan I bruge, når I søger penge gennem fx §18 hos kommunen.

Søg penge

Når I som forening har lagt et budget, kan I søge penge til bydelsmor-arbejdet forskellige steder.

Husk at der skal være sammenhæng mellem de mål, som I skriver, at I har, de aktiviteter, som I vil lave og de penge, som I søger om i ansøgningerne.

I kan f.eks. søge:

Paragraf 18 hos kommunen
Paragraf 18 er en pulje til sociale foreninger, som kommunen har pligt til at uddele, men det er meget forskelligt fra by til by, hvordan man gør, hvornår man kan søge, hvor meget man kan søge, og hvad man må bruge pengene på.

Gå ind på jeres kommunes hjemmeside for at læse om de lokale regler.

Lokale sponsorater hos f.eks. købmanden eller et madsted
I nogle kommuner kan man ikke søge §18 til forplejning – det betyder, at I ikke kan bruge dem på at købe mad, drikke og snacks til jeres møder.
I stedet kan I tale med lokale butikker om sponsorater og rabatter.

Tips til at søge sponsorater:

  • Brug lokale købmænd f.eks. Spar, Min Købmand, Brugsen eller Rema1000. Ikke store steder som Netto, Føtex og Kvickly.
  • Brug lokale madsteder f.eks. grillbaren eller en indisk take away, ikke kæder som Dominos eller McDonald’s.
  • Tag en folder med, der beskriver hvad I laver.
  • Gå ned til dem og spørg, om du må tale med butikschefen/ejeren.

Lokale puljer f.eks. gennem helhedsplanen
Mange steder kan man søge lokale puljer.
Spørg den lokale helhedsplan eller boligselskab, om de kender til nogle lokale puljer.
Kan de ikke hjælpe, så spørg en anden lokal forening, der har været i kommunen i mange år, f.eks. Natteravneforeningen, spejderne eller fodboldklubben.